I morgen starter holdturneringen indendørs. Og klubranglisterne er nu frigivet, så vi kaster på holdene i Elitedivisionen og giver et bud på favoritholdene. De udenlandske spillere er angivet med land og verdensranglisteplacering, ligesom de dansker som er på WTAs rangliste også er angivet med placering.

Elitedivisionen for damer består af følgende hold:

KB er favoritter til at tage titlen. Holdet har en utrolig stærk trup, men Valentina Ivanov og Natacha Schou, som begge var med til at sikre KB guld udendørs er tilbage på college i USA, og så har man sagt farvel til Sarafina Olivia Hansen, som nu tørner ud for HRT. Ny spiller i truppen Laura Brunkel, som kommer fra Lyngby. En del af KBs spillere kommer til at spille en del internationale turneringer og vil derfor ikke være til rådighed i alle kampe, men når truppen er så bred og stærk, så får Frederiksbergholdet ingen problemer med at kvalificere sig til slutspillet, og når medaljerne skal fordeles, så har KB uden tvivl sine bedste spillere hjemme.

KBs trup:
Clara Tauson (81)
Caroline Wozniacki (239)
Rebecca Munk Mortensen (909)
Valentina Ivanov (NZL: NR)
Vilma Krebs Hyllested
Laura Baagøe Brunkel
Sara Børkop
Cecilie Agerbeck Fridthjof
Natacha Schou
Karoline Laursen
Karina Ildor Jacobsgaard
Mai Grage
Julie Noe
Sophia Tølbøl Bergqvist
Zoe Du Pasquier jensen

HRT
HRT har stærke danske spillere og kan supplere den med en lang række udenlandske spillere, som holder højt niveau. Udendørs måtte HRT se sig slået af KB i finalen og derfor må det være et revanchetørstigt hold som går ind i indendørsturneringen. Klubbens bedste danske kort er Johanne Svendsen, som spiller mange turneringer i udlandet, så hun vil nok ikke være med i så mange kampe i grundspillet, og med den stærke trup af danske spillere som HRT har, så bliver der næppe brug for mange af de udenlandske spillere som står på klubranglisten. HRT har fået tilgang af Sarafina Olivia Hansen fra KB.

HRTs trup:
Dea Herdzelas (BIH: 392)
Kajsa Rinaldo Persson (SWE: 399)
Martha Matoula (GRE: 310)
Johanne Christine Svendsen (403)
Jacqueline Cabaj Awad (SWE: 484)
Helena Buchwald (GER: 1161)
Sarafina Olivia Hansen
Elena Jamshidi
Mille Johanna Mørk
Tilda Larsson (SWE: NR)
Linea Bajraliu (SWE: NR)
Emma Kamper Malmkjær
Philippa Preugschat (GER: NR)
Mathilde Tranberg
Frederikke Svarre

Gentofte
Gentofte har en stærk stamme af spillere, men truppen er smal og det gør holdet sårbart i tilfælde af afbud. I stærkeste opstilling skal Gentofte regnes blandt medaljetagerne, men der skal nok ikke være mange afbud, for så kan det gå som det skete i udendørssæsonen, hvor Gentofte ikke nåede slutspillet. Klubben har de seneste år ikke gjort synderlig brug af udenlandske spillere, men på klubbens rangliste er der dog flere udenlandske navne og kommer de i brug så er Gentofte en alvorlig kandidat til titlen.

Gentoftes trup:
Lisa Zaar (SWE: 813)
Caijsa Hennemann (SWE: 509)
Emilie Francati
Hannah Viller Møller
Jessica Alsola (CAN: 834)
Emily Arbuthnott (GBR: NR)
Augusta Lucia Grau Kristensen
Frederikke Alberte Pape
Maria Jespersen
Helena Francati
Emma Vesten Håkansson
Eva Dyrberg
Milla Maluka Hoffmann
Josefine Bente Malling
Isabella Kierkegaard


B 93

Fortsætter B93 med at stille med udelukkende udlændinge, så skal holdet nok nå slutspillet, som det skete udendørs. De udenlandske spilleres styrke kunne dog ikke hjembringe medaljer til Østerbro-holdet, og det må have været en stor skuffelse med tanke på at B93 nok opererer med det største lønbudget i Elitedivisionen.

B93s trup:
Bojana Marinkovic (SER: 1099)
Sofie Oyen (BEL: NR)
Anna Klasen (GER: 880)
Verena Meliss (ITA: 760)
Emily Welker (GER: 643)
Martina Spigarelli (ITA: 662)
Romy Kölzer (GER: NR)
Nicoli Attili Pereira (BRA: NR)
Ophelia Feline Mille Ruus
Victoria Ilena Andersen
Amani Azarkan
Naja Avnsbøl Lund
Line Gottschalck
Line Aasen
Inge Nedergaard

Fruens Bøge
Fruens Bøge opnåede at vinde bronzemedaljer i det seneste slutspil udendørs; det var klubbens første medaljer nogensinde, og det er ikke utænkeligt at det kan gentage sig indendørs. For Odense-holdet har samme trup, og med klubbens cheftræner, Anastasia Yakimova, i spidsen for holdet, så skal de andre hold være i stærk opstilling for at slå odenseanerne.

Fruens Bøges trup:
Anastasia Yakimova (BLR: NR)
Cecilie Wiche
Sophia Izabella Ragus
Vanessa Timm
Marie Benmouyal
Bjørg Fogh Nielsen
Juliane Holst Færgemann
Frederikke Dahl-Larsen
Clara Marie Dall
Caroline Lee
Kamilla Flindt Peters
Helena Norup
Victoria Bo Nielsen
Isolde Louise Lydiksen Ganzhorn
Anahita Lillian Jaffari

HIK
HIK undgik nedrykningen udendørs, og nu hvor den interne uro i klubben synes bragt af vejen, så kan klubbens trænerstab og elitehold igen koncentrere sig om det sportslige. I en lang periode har klubben mistet mange af sine bedste spillere, og derfor er truppen smal og mangler styrke på toppen. Det tyder dog på at der vil være tre hold der skiller sig ud i bunden af rækken, og så skal HIK blot gentage bedriften fra udendørs-sæsonen og slå de to andre hold for at overleve. Sædvanen tro har HIK stærke udlændinge i på klubranglisten, men de senere år har holdet ikke gjort brug af dem.

HIKs trup:
Darja Seministaja (LAT: 232)
Nicole Rivkin (GER: 818)
Melis Yasar (SWE: NR)
Berta Passola
Maja Radenkovic (SWE: 1068
Martha-Elisa Stemann
Alberte Kleist Jørgensen
Fie Astrup
Cecilie Estlander Kønigsfeldt
Rosa Pham Andreasen
Sofie Carolina Fraes Espersen
Liva Viller Møller
Lea Amalie Wejp-Olsen
Vigga Scheuer Moesgaard
Annett Ianev

ATK
ATK er oprykker fra 1. division øst, og må som målsætning gå efter at overleve. Det bliver ikke let, da spillertruppen ikke ser skræmmende ud og derfor vil ATK høre blandt favoritterne til at rykke ud.

ATKs trup:
Katerina Norup Hansen
Olivia Kaiser (GER: NR)
Anna Sundgaard Christensen
Katrine S. Christensen
Anna Petersen
Claire Peterzan
Cecilie Johansen
Emma Marie Jensen
Ida Raaby
Tina Rogers
Julia Alexandra Kositzki
Camilla Pugholm Lindgreen
Kitty Kry Bøttcher
Maria Schroll Andersen
Anja Biltoft-Jensen

Sønderborg
Sønderborg er for første gang i Elitedivisionen for kvinder. Et blik på spillertruppen fortæller at den sønderjyske klub har samarbejde med flere tyske spillere. Kommer de i spil så har Sønderborg gode chancer for at overleve i rækken; uden udlændinge er den øvrige trup for svag til at klare sig.

Sønderborgs trup:
Julia Middendorf (GER: 378)
Anastasia Pribylova (RUS: 1275)
Natalia Siedliska (GER: 562)
Johanna Silva (GER: 1184)
Alice Violet (GER: NR)
Jana Bögner (GER: NR)
Shaline-Doreen Pipa (GER; NR)
Marie -Charlot Lonnemann (GER: NR)
Marie-Carolin Siems (GER: NR)
Christina Carlsen Schmidt
Louise Hangaard Fisker
Loote Ahmed Ussi Argo
Anne-Rieke Reich
Julie Carstensen
Emma Lohse

Forrige artikelHer er holdene som udfordrer KB
Næste artikelMesterskabsaspiranterne KB og HRT mødes i første runde
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.