Danmark har tidligere haft flere tennisspillere i verdenseliten. På ATP og WTA single ranglisterne har der således været flere Top 100 spillere. I dag har vi een. Fremover vil der desværre ikke komme nye til, det er så godt som sikkert. Det er en skam for danske tennisinteresserede, som følger med i de store turneringer, og som håber, at vore landshold klarer sig godt i Davis Cup og Fed Cup.
Hvorfor kommer der ikke nye Top 100 spillere? Det gør der ikke, bl.a. fordi talentudviklingen i Dansk Tennisforbunds regi i disse år ikke har dette sigte.
DTF bruger penge og ressourcer på andet. Udviklingen af Top 100 spillere er lige så stille fravalgt. Derfor kommer der ingen nye.
70-80 kvalitetskampe pr år
I folderen fra ITF: “Bliv en bedre tennisforælder”, side 18, kan man, ud over at få almindelige gode råd som forælder, finde erfaringsmæssigt baserede retningslinjer for, hvor mange kvalitetskampe der skal spilles for at nå Top 100.
Folderen kan findes via DTF’s hjemmeside. I 16 års alderen drejer det sig om 70-80 singlekampe pr år, heraf kunne de 10 være ved UM/DM og holdkampe i Elitedivisionen. Resten af kvalitetskampene er ved deltagelse i internationale turneringer, som kan give point til ITF, ATP og WTA ranglisterne.
Kampaktiviteten for det kommende år bør for hver spiller tilrettelægges i september af træner, spiller og forælder og udmøntes i et program. De internationale kampe spilles typisk over 25 turneringer/uger. Ved turneringerne har spilleren sin coach/ træner med for at sikre forberedelse lige før kampene og for, efter kampene, at drøfte spillet.
Turneringsdeltagelsen tilpasses periodevis over året så 2 ud af 3 kampe vindes. Dette for at sikre at udfordringerne er passende, ikke for små, ikke for store. Den anden halvdel af året, i gennemsnit hver anden uge, bruges til fysisk og teknisk træning, sparring, restitution og uddannelse. Når året er gået kan det så ses på ranglisterne, hvor langt spilleren er nået mod Top 100. Perspektivet revurderes og der lægge et nyt program for det kommende år.
Hvis man ikke kan spille så meget, som det er nødvendigt for at komme i Top 100, skal man så lade være at spille internationale turneringer? Nej da. Der er så mange andre glæder ved at i det hele taget at spille turnering end det at gå efter Top 100: Rejseoplevelser, venner, spændingen og muligheden for at overgå sig selv og overraske.
Via app’en “Resultina” kan man forholdsvis nemt se, hvor mange internationale kampe – ITF såvel som ATP og WTA – der spilles af den enkelte, herunder de danske
spillere. Det er få danskere ud over vore 3 højest rangerende, som kommer i nærheden af det nødvendige antal.
Erfaringerne i ITF og også i Danmark viser som sagt, at man skal spille 70-80 kvalitetskampe pr år i adskillige år for realistisk set at have udsigt til at nå Top 100 blandt verdens bedste seniorspillere. Er du blandt de bedste juniorer i Danmark/Europa som 15-16 årig og har usædvanlig energi, selvdisciplin, vedholdenhed, familie- og skoleopbakning tager det, om alt går vel, 4-6 år mere at nå Top 100.
Hvor mange spillere skal i Top 100 og hvad koster det?
Det er dyrt at deltage i 25 turneringer om året uden for Danmark. Ud over spillerens egne rejseudgifter er der udgiften til coach på rejsen. Oven i det kan lægges udgifterne på hjemmefronten til træner mm. Det løber op i 0,5 – 1 mio. kr. pr år pr spiller.
Hvis der over nogle år skal komme nye danske Top 100 spillere, skal der hver september af landstræneren udtages minimum 3 drenge og 3 piger for det kommende år til Top 100 programmet. Forhåbentlig går de fleste igen fra sidste år, men ellers er der sikkert andre, som er kvalificeret. Det giver i alt en udgift på 5 mio. kr. pr år.
Hvor kommer pengene fra?
Enten kommer pengene fra forældrene/spillerens egne sponsorer eller også fra DTF.
I Danmark er det urealistisk, at forældre/spillerens egne sponsorer kan og vil ofre beløb i størrelsen 0,5-1 mio. kr. pr år på tennisudvikling af en nok så lovende dreng eller pige. I heldigste fald er der et enkelt tilfælde.
I DTF er der 2 muligheder: Enten findes pengene ved at spare andre steder, eller også forhøjes bidraget fra medlemmerne, som afhængig af medlemsudviklingen udgør 40- 70.000 medlemmer i DTF. Selvfølgelig kan man også gøre begge dele.
Det nuværende bidrag pr medlem, den samlede egenbetaling i DTF samt indtægter fra DIF, Team Danmark og sponsorer fremgår af DTF’s hjemmeside. Jeg tror ikke på, at DIF, Team Danmark eller andre sponsorer i de nærmeste år vil bidrage med mere end de gør allerede.
Jeg mener, at der kun er een vej: Når DTF- budgettet lægges næste gang, startes med at disponere 5 mio. kr. til Top 100 programmet. Et program, hvis gennemførelse kun landstræneren er ansvarlig for. Landstræneren ansættes af bestyrelsen og bør udelukkende referere til formanden eller en af ham udpeget person.
De øvrige midler, bruges til alle øvrige aktiviteter herunder danske ranglister, turneringer, talentidentifikation, klubservice, administration, bogholderi mm, som tilpasses de midler som er til overs.
Afslutningsvis nævnes det vigtige, at den helt grundlæggende og meget omfattende tennisundervisning og tennisudvikling af talenter og engagerede tennisspillere allerede foregår succesfuldt i alle aldre fra 5 år til 100 år i klubber, unioner/klubsamarbejder og DTV og normalt som en integreret og inspirerende del af tennismiljøet. Her er det især klubberne med tilbud om træning og indendørsspil, som trækker læsset.
Den nye formand
Tennisdanmark og DTF med den kommende nye formand i spidsen tager forhåbentlig udfordringen op: At etablere en talentudvikling for at få danske Top 100 spillere.
Det er fremover forudsætningen for, at vi i Danmark seriøst kan regne med at se Davis Cup kampe mod store tennisnationer som Spanien og Sverige, og at vi i løbet af året kan få fornøjelse og inspiration ved at følge danske spillere mod de bedste ikke mindst i Grand Slam turneringerne og OL.
Det håber jeg, at Tennisdanmark ønsker og vil følge op på.
Artikel skrevet af Christian Dyrberg
