Carlos Alcaraz og Jannik Sinner fører an blandt NextGen. Holger Rune kan udfordre dem, hvis bundniveauet løftes. Caroline viser fortsat fremgang. Clara opmuntrende indsats før Miami
Ved indgangen til 2. uge af BNP Paribas Open i Indian Wells var Caroline Wozniacki fortsat eneste dansker, der havde nået at sætte et markant dansk aftryk, idet Clara Tauson efter en flyvende start i 1. kvalrunde var for langt fra det forventede niveau i kvalfinalen, og Holger Rune havde end ikke været i kamp, da han efter bye i 1. runde vandt på walkover i 2. runde.
Efter sejren i 3. runde over Katie Volynets ventede Carolines veninde og mangeårige rival Angelique Kerber, der førte 8-7 i indbyrdes statistik over en 10-årig periode 2008-2018.
Efter en solid indsats udlignede Caroline den indbyrdes statistik med en overbevisende sejr 6-4, 6-2.
3⃣7⃣th WTA 1000 Quarterfinal 👏@CaroWozniacki is into her sixth Indian Wells quarterfinal after defeating Kerber 6-4, 6-2. #IndianWells pic.twitter.com/wGRyzKM2lD
— wta (@WTA) March 13, 2024
Dermed var Caroline helt fremme i kvartfinalen, hvor hun stod overfor den ultimative test mod ranglistens no. 1 Iga Swiatek, som var på hælene i starten af kampen, hvor Caroline i kampens første parti afværgede 3 polske break-muligheder, og hun udnyttede senere selv sin første break-mulighed, som blev fulgt op med at vinde det næste serveparti til 4-1.
Swiatek fik dog bedre styr på kampen, da hun efter 2 break-muligheder og et efterfølgende rent serveparti udlignede til 4-4, og efter yderligere 4 break-muligheder i det næste danske serveparti kunne polakken serve 1. sæt hjem 6-4.
Efter endnu et polsk break til 1-0 i 2. sæt opgav Caroline at fuldføre kampe på grund af problemer med en tånegl.
Get well soon @CaroWozniacki ❤️🩹@iga_swiatek is into the semifinals after Wozniacki retires with an injury. #TennisParadise pic.twitter.com/XrCvJ2ASsS
— wta (@WTA) March 14, 2024
I fortsættelsen var Swiatek suveræn med sejre 6-2, 6-1 over 31. seedede Marta Kostyuk i semifinalen og 6-4, 6-0 over 9. seedede Mmaria Ssakkari i finalen.
IGA’S PARADISE 🌴🏆🌴
For the second time in her career World No.1 @iga_swiatek is the Queen of the Desert!!!#TennisParadise pic.twitter.com/vOLyg30bvp
— wta (@WTA) March 17, 2024
Caroline fik under turneringen efterladt det indtryk, at et comeback til den sjove ende af ranglisten er realistisk, hvis hun er indstillet på at satse 100 procent på projektet.
Kvartfinalen bevirker, at Caroline nærmer sig top 100, idet hun på den seneste rangliste er no. 129 med 588, hvorved afstanden til no. 91 Clara Tauson med 793 point er 205 point.
Den indbyrdes rangering mellem de 2 bedste danskere på WTA-ranglisten kan få en væsentlig indflydelse på Danmarks muligheder, når der 8-13. april afvikles Billie Jean King Cup i Portugal, idet mulighederne for sejre til både Clara og Caroline i singlerne mod de bedste nationer må anses for størst, hvis Caroline spiller 1. singlen, når det vurderes på baggrund af den øjeblikkelige formkurve.
Som tidligere omtalt i Tennisavisen forhindrede et bekymrende bundniveau, at Clara kvalificerede sig til hovedturneringen i Indian Wells.
I stedet deltog Clara ugen efter i WTA 125 Fifth Third Charleston 125, hvor Clara stadig ikke fik spillet til at fungere, da no. 98 Erika Aandreeva, der var videre fra kvalifikationen, havde uventet let spil, da hun vandt 6-3, 6-0 i 1. runde over Clara, der virkede blottet for både kampgejst og selvtillid.
Clara bedyrede dog efter Australian Open, at hun ville komme tilbage, og i kvalifikationen til denne uges WTA 1000 Miami Open presented by Itau blev vist anderledes positive takter, da hun i 1. kvalrunde var som forvandlet, idet hun med sin velkendte power dominerede opgøret mod no. 117 Tamara Zidansek (SLO), der dog et par gange var tæt på at blive inviteret tilbage i opgøret, når Clara slækkede på koncentrationen, men så snart Clara igen fandt sit fokus, var der aldrig tvivl om udfaldet, som blev dansk sejr 6-4, 6-3.
I kvalfinalen mandag mødte Clara no. 85 Oceane Dodin (FRA), der efter et rent dansk break til 4-2 straks brød tilbage, hvorefter Clara brød serven til 6-4.
I 2. sæt vandt begge deres servepartier uden at behøve afværge break-muligheder, hvorefter Clara i den afgørende tiebreak fra 0-1 skruede op for intensiteten og vandt de næste 7 point i træk og sluttede med et es på 2. serven til slutresultatet 6-4, 7-6(1).
Hele 25 esser blev det til fra Clara, der i en instagram-story skrev “Isner??, Karlovic?, @claratauson !!!!!”
De seneste 2 kampe retter derved op på det indtryk, der blev efterladt efter den korte optræden i både San Diego, Indian Wells og Charleston, hvilket kan indikere at det langsigtede målrettede arbejde sammen med Lars Christensen begynder at give pote i form af sejre og ranglistepoint.
Rune into @BNPPARIBASOPEN 4th round!
The World No.7 reaches his maiden round of 16 in Indian Wells defeating Lorenzo Musetti 6-2 7-6 pic.twitter.com/bFiPCMdG8u
— We Are Tennis (@WeAreTennis) March 11, 2024
Da Holger Rune omsider kom på banen i Indian Wells, mødte han i 3. runde 26. seedede Lorenzo Musetti, som ikke kunne stille meget op i 1. sæt mod Holger, der havde et solidt overtag i sættet, som han vandt 6-2.
I 2. sæt kunne Holger ikke helt bevare samme intensitet, og derved blev sættet mere jævnbyrdigt, men i den sidste ende var marginalerne dog på dansk side, idet Holger efter tiebreak vandt 6-2, 7-6(5).
Derefter mødte Holger i 1/8-finalen 12. seedede Taylor Fritz, der vandt titlen i 2022, og sidste år blev Fritz besejret i semifinalen af Jannik Sinner.
Efter 1. sæt tydede meget på, at Fritz igen ville være med i de afgørende runder, da han efter storspil vandt 1. sæt 6-2.
I 2. sæt havde Fritz break-mulighed til 2-0, og senere havde Holger 2 break-muligheder, som heller ikke blev udnyttet, men ved 5-4 havde Fritz matchbold i Holgers serveparti ved 30-40, inden det dog lykkedes Holger at redde partiet i land i 3. forsøg.
Sættet blev afgjort i tiebreak, hvor Holger var fuldt fokuseret og vandt 7-2.
I 3. sæt faldt afgørelsen, da Holger brød serven til 3-1, og der blev ikke rystet på hånden i resten af kampen, som Holger efter et rent serveparti vandt 2-6, 7-6(2), 6-3 efter spil fra øverste hylde i de 2 sidste sæt.
And there it is 🤩@holgerrune2003 saves a match point against Fritz to reach the QF in #TennisParadise! pic.twitter.com/b5IL0u4MGc
— Tennis TV (@TennisTV) March 14, 2024
Allerede næste dag afvikledes kvartfinalerne, hvor Holger mødte 4. seedede Daniil Medvedev, der giver meget få gratis point væk, og derfor handler det om at finde den rette cocktail af vindere og fremprovokerede fejl i forhold til egne fejl.
Herunder et eksempel på det førstnævnte tidligt i kampen.
Ripping that forehand 🔥@holgerrune2003 | #TennisParadise pic.twitter.com/sxXtm7TWgW
— Tennis TV (@TennisTV) March 15, 2024
Holger havde sine muligheder i 1. sæt, hvor han havde 3 muligheder for at bryde serven til 4-2, men i stedet opstod den klassiske situation, at Holger efterfølgende selv blev brudt til 3-4.
Imidlertid brød Holger straks tilbage efter yderligere 4 break-muligheder, og han holdt desuden serv til 5-4 og lagde al presset over på Medvedev, der dog vandt sit serveparti til 5-5 efter 40-15.
Efter sin 10. vinder fra forhånden til 40-30 havde Holger muligheden for at bringe sig foran 6-5 efter en kort returnering på 1. serven, men en helkikset forhånd, som var den 16. af slagsen i sættet, samt et totalt kikset smash efterfulgt af endnu en afbrænder efter en kort servereturnering forærede Medvedev det afgørende break, som han kvitterede for med et rent serveparti, som afgjorde sættet 7-5.
First point of the 2nd set 😛@bnpparibasopen pic.twitter.com/uWI0rd83Cg
— Tennis TV (@TennisTV) March 15, 2024
Ved det første point i 2. sæt opstod en episode, som har ført til en del medieomtale, men kampens dommer bidrog til at afdramatisere situationen ved at gøre Medvedev opmærksom på, at Holger faktisk havde undskyldt, at han under en netduel var tæt på at ramme modstanderen på kroppen. Duellen kan ses herover.
I det næste serveparti brød Holger serven til 2-0, men igen var Holger sin modstander behjælpelig med at bryde tilbage, da han ved 30-15 afgav alt initiativ med en passiv sliced forhånd, som Medvedev nemt kunne spille forbi Holger.
En udad-skruet 1. serv sikrede dog Holger en ny chance for at udbygge føringen til 3-0, men et satset fremstød til nettet blev besvaret af en præcis returnering i fødderne på Holger, der kom til kort i den efterfølgende netduel.
Da Holger efter en kort servereturnering blev for uskarp på 2. bolden, kunne Medvedev med en vinder fra baghånden passere ham ved nettet, men efter den næste serv var Holger mere konsekvent og afværgede break-muligheden med en vinder på 2. bolden.
Igen blev manglende skarphed afgørende, da Holger med en sløset forhånd gav Medvedev mulighed for at nå bolden, og på en oplagt smash mulighed manglede igen konsekvens, så Medvedev igen fik foræret en break-mulighed, som en af Holgers mere end 40 uprovokerede fejl omsatte, og efter et rent serveparti var Medvedev igen med i sættet ved 2-2.
I Holgers næste serveparti blev kampen reelt afgjort, da Holger ved 30-30 tilsyneladende ufokuseret lagde en stopbold udenfor linjen, og det var svært at få øje på engagementet, da Holger derefter upresset sendte en forhånd direkte i nettet og gav Medvedev det break, som han behøvede for at køre sejren sikkert i hus 7-5, 6-4.
Dazzling into the semis 🌶️@daniilmedwed overcomes Rune 7-5 6-4 and will face Tommy Paul next up in #TennisParadise! pic.twitter.com/kccvUkqUqD
— Tennis TV (@TennisTV) March 15, 2024
Kampens forløb blev således et nyt eksempel på Holgers største – og reelt eneste – svaghed, at han i perioder mister fokus, for i store dele af kampen havde Holger et overtag, som kunne havde sikret dansk sejr, hvis disse udfald blev begrænset, og de opståede muligheder i højere grad blev udnyttet.
Medvedev vandt derefter i semifinalen 1-6, 7-6(3), 6-2 over Tommy Paul, og i den anden semifinale, som i manges øjne var den moralske finale, viste tourens suverænt mest formstærke spiller, Jannik Sinner imponerende styrke, da han i 1. sæt vandt 6-1 over Carlos Alcaraz, der siden Wimbledon ikke har været lige så dominerende som tidligere.
Den 20-årige spanier har dog under Indian Wells igen fundet storformen, og i 2. sæt fandt han igen storspillet frem mod Sinner, som fortsat spillede på et højt niveau, og derved blev 2. sæt en nydelse for tenniselskere, da begge på samme tid fik det bedste frem hos hinanden.
Dog var momentum tilsyneladende vippet en anelse over til Alcaraz, og da Sinner desuden kom til skade med hånden, kunne han ikke for alvor stille noget op i 3. sæt, og derved vandt Alcaraz semifinalen 1-6, 7-6(3), 6-2.
A🔥L🔥C🔥A🔥R🔥A🔥Z@carlosalcaraz ends Sinner’s unbeaten start to 2024 and retains the world No. 2 ranking!#TennisParadise pic.twitter.com/uf0MVp34nR
— Tennis TV (@TennisTV) March 17, 2024
I finalen var der spænding om udfaldet i 1. sæt, men efter 7-5 i tiebreak, kunne Medvedev ikke true Alcaraz, der vandt overbevisende 7-6(5), 6-1, og dermed genvandt Alcaraz titlen, som var hans 5. Masters 1000 titel, hvilket kun han berømte landsmand Rafael Nadal tidliger har præsteret inden det fyldte 21 år.
In good company 🤜🤛@carlosalcaraz x @RafaelNadal pic.twitter.com/eAR1KCliR2
— Tennis TV (@TennisTV) March 17, 2024
Magtforholdet i ATP-toppen lige nu tyder på et parløb med Alcaraz og Sinner, mens det er mere uvist, om Novak Djokovic’ sensationelle nederlag i 2. runde mod Aleksandar Vukic blot var en enlig svale eller udtryk for, at NextGen tager over i 2024.
Holger har ubestridt kvaliteterne til at være med til at præge toppen, men indtil han mere kontinuerligt præsterer på sit topniveau, vil han fortsat tilhøre “best of the rest” i top 10, hvor springet fra Holgers 7. plads med 3.875 point til no. 5-6 Alexander Zverev og Andrey Rulev er mere end 1.000 point, og springet til top 4 er 4-5.000 point.
De 3 danskeres muligheder i Miami bliver omtalt i Tennisavisens optakt til uge 12.