Svensk tennis kan gå en ganske lys fremtid i møde. Det er længe siden man har sagt farvel til spillere som Norman, Johansson, Björkman og senest Söderling. Men nu står nye på spring til at løfte arven – og de hedder Ymer.
Vores naboland nød ellers en lang periode med masser af succes. Spillere som Magnus Norman, Thomas Johansson og Jonas Björkman holdt fanen højt for Sverige rundt omkring i verden, og trods jævnlige danske succeser måtte vi alligevel kigge ganske misundeligt over på den anden side af Øresund.
Og som om det ikke var nok, så dukkede Robin Söderling op. Den lange svensker var klar til at løfte arven efter flere levende legender, og det gjorde han i sandhed på bedste vis. Blandt andet m ed to French Open-finaler og en rangering som nummer 4 i verden. Men skader og sygdom satte en stopper for Söderling, der ikke har spillet siden 2011, og næppe, trods rygter om det modsatte, vender tilbage som professionel.
Klar i kulissen
Men svenskerne behøver formentlig ikke vendte meget længere på en ny succeshistorie. For klar i kulissen står to brødre, Elias og Mikael Ymer. Elias har allerede slået sit navn fast på ATP-niveau, hvor han i år kvalificerede sig til maindraw i både Australian Open, French Open og Wimbledon, og i juni vandt sin første Challenger-turnering.
Med en rangering som nummer 130 og sine bare 19 år er der ingen tvivl om, at Elias Ymer står stærkt i forhold til at skabe ny svensk succes. Og spørger man Thomas Johansson, så er han heller ikke i tvivl om at storebror Ymer besidder både evner, arbejdsmoral og en mentalitet, der kan sende ham op blandt de bedste i verden.
Men Elias er kun den ene del af duoen ”Brødrene fra Skara”, som de populært kaldes i hjemlandet. Mikael Ymer er lige i hælene på storebror, og med sine blot 16 år er der også her fundament til noget rigtig stort. Mikael nåede finalen i juniorernes udgave af Wimbledon, og fik i høj grad gjort opmærksom på sig selv på en stor scene.
Men det var tæt på, at det slet ikke var blevet en realitet. Ymer kom nemlig kun med på et wildcard, da han havde overset deadline for tilmelding til Wimbledon, og kun takket være ihærdigt arbejde fra både det svenske forbund, Mikaels agent og stor velvilje fra All England, lykkedes det at sikre deltagelsen.
Og det er der nok ikke nogle af parterne der fortryder – heller ikke selvom Ymer måtte strække våben mod den amerikanske vinder, Reilly Opelka.
Et exceptionelt talent
Ymers tennismæssige evner sættes der ikke spørgsmålstegn ved. I et interview med wimbledon.com, fortæller Thomas Johansson om Ymers evner, og han er en af meget få, der stort set kan gøre hvad han vil med en ketcher og en bold.
Men til det hører også en mindre positiv side – ofte, hvis man skal tro Johansson, vil den type spiller også have en tendens til at have en lavere arbejdsmoral, og det er noget der skal rettes fuldt fokus på, hvis Mikael Ymer skal til tops. Dog har Ymer en ydmyghed, som kan være værdifuld i kampen om at nå til tops.
”Vi har ikke haft nogen rigtig stor spiller siden Söderling stoppede, så den næste bliver rigtig stor”, spår Ymer, men peger ikke på at det nødvendigvis er ham selv eller sin bror.Når snakken falder på målsætninger, så er Ymer nemlig temmelig klar i spyttet, og tager gerne et skridt ad gangen.
”På kort sigt vil jeg gerne slutte min juniorkarriere godt af og gøre mig klar til næste niveau. Jeg har vundet en enkelt Future, men der skal noget mere til før jeg kan bevæge mig op på Challenger-niveau”, uddyber han.Efter en succesfuld uge på Wimbledons græs er der ingen tvivl om, at den store scene er en stor motivation for Ymer – men bare ikke den hverdag, der venter, når juniorkarrieren slutter, og ikke den hverdag han har oplevet når han har været ude og prøve sig af på Future-niveau. Men det findes der en meget simpel opskrift på, hvis man spørger hovedpersonen selv.
”Hvis jeg spiller en Future en måske ikke så spændende sted, og begynder at tænke, at jeg gerne vil væk herfra, så ved jeg det kræver at jeg laver endnu bedre resultater, og på den måde kan jeg presse mig selv. Med Wimbledon har jeg været så heldig at få en forsmag på hvad der kan vente, hvilket også er en stor motivation fremadrettet”, fortæller han.Eventyret på Wimbledons græs kunne ikke have endt meget bedre – heller ikke selvom han endte med at tabe finalen, og selv er han meget stolt på både sine egne vegne og sit team.
Næste skridt for den mindste Ymer bliver seniorkarrieren, hvor han for alvor skal vise, at han kan følge i fodsporerne på både Sveriges levende tennislegender, og ikke mindst storebror Elias.
Der hersker i hvert fald ingen tvivl om, at der er fundament til noget rigtig stort på den anden side af Øresund.