Tjah alle kan have en off-day, hvor alt ikke virker efter hensigten, og det var tilfældet med Caroline i dag. Først lidt om første kamp mellem Manila Mavericks og Indian Aces. Det blev en noget ensformig affære, hvor Mavericks havde en off-day og tabte 4 sæt, før de kunne få lidt optur i doublen, efter en indsats der stod i skærende kontrast til den fine præstation de leverede i går. Igen var Ana Ivanovic godt spillende og hun nyder virkelig denne turneringsform. Solidt og godt spil og Ana har virkelig et godt grundlag allerede for næste sæson. Selvtilliden lyser ud af hende. Sidste sæt blev lidt af en farce forstået på den måde, at Mavericks vandt sættet, men da det var Aces der førte pointmæssigt SKULLE Aces vinde sidste spillede point. I kan selv se nedenfor hvor mange ekstra point der blev spillet, fordi der gik lidt opvisning i sættet – hvilket naturligvis var sjovt for publikum, men lidt af en tålmnodighedsprøve for team Aces – her er resultatet af første kamp:


Anden kamp mellem UAE Royals og Singapore Slammers fik ikke den start Royals kunne ønske sig. Igen startede Caroline Wozniacki i damesingle sættet mod Daniela Hantuchova, og det var bestemt ikke godt. En uinspireret, dårligt spillende Caroline fik kongelige klø og var hurtigt bagud 04, da hun blev skiftet ud med Mladenovic. Hun tudede ikke, men Caroline kunne godt have brugt et par tudekiks, og hun så lidt beklemt ud over situationen. Hvis man ser henover turneringen som helhed, er der to spillere, der ikke rigtig har befundet sig godt i denne turneringsform – Maria Sharapova og Caroline Wozniacki. De har begge to en dieselmotor, der skal varmes op før de spiller god tennis, og det kan denne turneringsform ikke give dem. Mit bud er at Caroline ikke er med næste sæson. Goran Ivanicevic har været en af de behagelige overraskelser og leveret den ene gode præstation efter den anden og således også i dag, hvor han gjorde skaden god igen efter det klare damesæt nederlag. Goran vandt med samme resultat nemlig 61 over Pat Rafter efter godt og fornøjeligt spil. Djokovic var nødt til at spille op til sit bedste for at trække sejren hjem til Royals da de var bagud med et enkelt point efter de 4 første sæt. Femte sæt blev mere spændende end man havde forventet, men Djokovic kæmper også med det nye format og fik slet ikke spillet til at flyde og efter en shoot-out efter 55 sikrer Mavericks sig sejren og dermed er turneringsvinderen fundet


Stillingen er efter denne dag 2 således, at Indian Aces vinder trofæet og 1ste præmienen på 1 million dollars – og vinderen tar det hele – ingen præmier til nr. 2, men bare rolig de har alle fået gode penge for at stille op i denne turnering, så timelønnen er sikret ;):

Forrige artikelKåring: Endnu en pris til Caroline Wozniacki
Næste artikelTwitter: Madison Keys hyrer Lindsay Davenports mand
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.