I $75.000 ITF turneringen 2014 Coleman Vision Tennis Championsships i Albuquerque, New Mexcico deltager ranglistens no. 190 Julia Boserup (USA), som er født 9. september 1991 i Santa Monica, Californien af danske forældre. Derfor har Julia både Amerikansk og Dansk statsborgerskab.
Julia har fået en god start på turneringen, hvor hun i 1. runde vandt over no. 527 Lauren Embree (USA) 6-3, 7-5, og i 1/8-finalen vandt hun med de overbevisende cifre 6-2, 6-2 over 5. seedede no. 127 Melanie Oudin (USA), som mange stadig husker, da hun som 17-årige nåede kvartfinalen ved US Open, hvor hun tabte til den senere finalist Caroline Wozniacki. Med sejren fik Julia revanche for nederlaget til Oudin i kvartfinalen ved $50.000 turneringen i Carson, Californien for få måneder siden.
I kvartfinalen i Albuquerque spiller Julia 3. kamp efter kl. 1800cet, hvor hun møder 1. seedede no. 104 Anna Tatishvili (GEO).
Julia er en af de mange tennisspillere, som hver uge deltager i ITF turneringer, som afvikles i stort antal rundt om i Verden. Alle spillerne i disse turneringer har formentlig en drøm om at få det gennembrud, som gør det muligt at gå direkte ind i de mere prestigefyldte WTA turneringer, hvor det er muligt at leve godt af sporten.
Hvis man følger med i disse turneringer kan man konstatere, at der er rigtig mange, som spiller på et niveau, som adskiller sig uendelig lidt fra niveauet i mange WTA turneringer, og derfor er det svært for alvor at slå igennem, når der er så mange gode spillere om buddet. Det kan mange talentfulde danske spillere uden tvivl skrive under på er tilfældet.
Et kig ned over Julias resultater i 2014 viser blandt andet finaleplads ved $50.000 turneringen i Sacramento, Californien i juli, hvor hun i finalen tabte til no. 128 Olivia Rogowska (AUS).
Desuden har hun deltaget i WTA International turneringen i Monteray, hvor hun nåede kvartfinalen, men tabte til no. 133 Jovana Jaksic (SRB), som derefter vandt over no. 93 Kimiko Date-Krumm (JPN) inden hun tabte i finalen til Ana Ivanovic (SRB).
Der er mulighed for at følge nogle af kampene fra Albuquerque på Livestream TV