Emilie Francati fik en god start på den 2. uge i Tyrkiet, da hun onsdag vandt 1. runde i både single og double

I sidste uge fik Emilie Francati en god start på $15.000 turneringen Tennis Organisation Cup i Antalya i Tyrkiet, da hun i 1. runde vandt 6-4, 6-4 over Yulia Kulikova (RUS), som hun også tidligere har besejret i Elitedivision mod KB, hvor Russeren var 1. single.

Torsdag møder Emilie igen Kulikova – endda hele 2 gange – idet de begge er videre i både single og double, hvor de i begge tilfælde møder hinanden.

Emilie vandt onsdag 6-3, 6-2 over 5. seedede Despina Papamichail (GRE), der er rangeret ca. 100 pladser foran Emile, der er no. 683.

Frank Kjeldsen har fremsendt ovenstående billede, og han har desuden lavet et videoclip fra afslutningen af kampen.

https://www.youtube.com/watch?v=EAyMelVCz48&authuser=0

No. 964 Yulia Kulikova vandt 6-1, 6-3 over Yuval Keren (ISR), der er videre fra kvalifikationen.

Emilie gik som tidligere omtalt hele vejen i double i sidste uge, og i denne uge møder igen den ene af finalemodstanderne, Mariana Drazic (CRO), men denne gang er de på samme side af nettet som seedet 3 i turneringen.
De skulle tilsyneladende bruge 1. sæt på at få spillet til at fungere optimalt, idet de mod det Russiske par Elina Nepliy/Valeriya Urzhumova tabte sættet 5-7, men i 2. sæt gik det strygende, da de vandt 6-0.
I den afsluttende match-tiebreak blev det igen en tæt affære, som endte med sejr til Dansk-Kroatiske konstellation med cifrene 5-7, 6-0, [10-8].

Yulia Kulikova vandt sammen med Lisa Matviyenko (GER) 6-7(4), 6-4, [10-6] over Dariya Detkovskaya (KAZ)/Inci Ogut (TUR), der har wildcard, og de møder som nævnt Emilie og hendes makker i kvartfinalen.

Thomas Schwencke Lindqvist ude efter kval

I ovennævnte turnering spilles også herresingle, hvor der var Dansk deltagelse i kvalifikationen med 21-årige Thomas Schwencke Lindqvist.
Tennisavisen omtalte senest Thomas i forbindelse med en turnering i Ramat Hasharon i Israel, hvor han nåede 2. runde i kvalifikationen.

ITF Israel: Thomas Schwencke Lindqvist fortsat kvaler med kval

Thomas giver dog ikke op af den grund, og han har fortsat ufortrødent med at forsøge at slippe videre fra kvalifikationen i en række $15.000 turneringer.
I slutningen af marts og de første 3 uger i april foregik det i Sharm El Sheikh i Egypten, hvor han i de to første uger tabte i 1. kvalrunde til henholdsvis Vadym Zrazhevskyy (UKR) 6-3, 1-6, 3-6 og Egor Matvievice (MDA) 5-7, 4-6.

I den tredje uge indledte Thomas til gengælde med en sikker sejr på 6-1, 6-0 over Sergey Korneev (RUS), hvorefter han i 2. kvalrunde tabte 2-6, 6-7(5) til 12. seedede Gregorio Cordonnier (ARG).
Ugen efter tabte han ligeledes i 2. kvalrunde 1-6, 2-6 til 13. seedede Daniel Glancy (IRL) efter at han havde siddet over i 1. kvalrunde.

De 2 første uger i maj var Thomas i Akko i Israel, hvor han indledte med at vinde 6-1, 6-1 over Mike Nathanel Engel (ISR), der havde wildcard.
I 2. kvalrunde tabte han til 1. seedede Igor Smilansky (ISR) 4-6, 2-6.
Ugen efter tabte Thomas i to knebne sæt 6-7(3), 5-7 til 12. seedede Tim Kopinski (USA).

Herefter var Thomas en tur i Båstad i Sverige hvor han i 1. kvalrunde vandt 6-0, 6-0 over Stefan Zoric (SWE), der havde wildcard.
I kvalfinalen tabte han til 3. seedede Christoffer Solberg 2-6, 1-6.

I den aktuelle turnering i Antalya tabte Thomas 2-6, 4-6 til Alexander Jhun (GBR) i 1. kvalrunde.
Thomas er også tilmeldt i double på et wildcard sammen med Venci Ivanov (BUL), og de tabte i 1. runde 4-6, 2-6 til Kaya Gore/Can Kaya (TUR), der ligeledes har wildcard.

Thomas har tidligere til Tennisavisen fortalt om, hvordan hans kærlighed til tennisspillet og muligheden for gode oplevelser giver ham motivationen til at rejse rundt og deltage i turneringer.

ITF Antalya: Thomas Schwencke Lindqvist forfølger sin drøm

Tennisspilleren Thomas Schwencke Lindqvist
Thomas Schwencke Lindqvist. Foto: Sportsfotograf.com
Forrige artikelTE U14 Bucharest: Elmer Møller i 1/8-finale efter to sejre
Næste artikelCollege Tennis: Simon Friis Søndergaard og North Carolina taber i NCAA Men’s Tennis Championship Final
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.