Det blev en af de store danske dage for de 4 danskere i ITF $10.000 future turneringerne for henholdsvis damer og herrer.

Cecilie Lundgaard Melsted slog Dalila Pejkovic, Østrig med 6-2,7-6(2) og nu venter den 24-årige tysker Julia Thiem på Cecilie.

Også Emma Håkansson vandt sin første kamp i kvalifikationen. Hun vandt over Pauline Van Herck, Belgien med 7-6(5),6-3. Også Emma skal møde en tysker i anden runde. Det er den kun 14-årige Paula Prehn hun står overfor.

Tennisspilleren Emma Håkansson
Foto: Sportsfotograf.com.

Hos herrerne var det anden runde i kvalifikationen der blev spillet. Simon Friis Søndergaard levede op til sin favoritværdighed som 8. seedet og vandt over den kun 16-årige Mert Naci Turker, Tyrkiet med 6-2,6-1. Nu venter Raleigh Smith, USA som er 10. seedet. Et umiddelbart lige opgør.

 

Tennisspilleren Simon Friis Søndergaard
Foto: Sportsfotograf.com.

Og Johannes Ingildsen stod for en regulær overraskelse da han slog 11. seedede Scott Browne, Australien med 7-5,6-0. Imponerende flot. Nu venter tyskeren Pelle Boerma.

Tennisspilleren Johannes Ingildsen
Foto: Sportsfotograf.com.

Ja, en fantastisk dansk dag i det tyrkiske.

Forrige artikelITF Doha, Qatar: Shabib ind i hovedturneringen efter tæt match
Næste artikelUM Inde U16: Helena vandt to titler
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.