Peter Foersom, Thomas Schwencke Lindqvist og Martine Ditlev tabte i kvalfinalen, hvor Christian Sigsgaard gik videre. Julie Noe vandt 1. runde, mens Philip Ørnø tabte
Mandag afvikledes finalerne i kvalifikationen til $10.000 turneringen Tennis Organisation Cup i Antalya, Tyrkiet.
4 danskere var i aktion, men Christian Sigsgaard var den eneste, som slap igennem til hovedturneringen, da han vandt over Axel Holm (SWE) 6-3, 6-2.
Peter Foersom tabte 3-6, 1-6 til (1527) Joshua Luck (RSA), der var seedet 1 i kvalifikationen.
Robert Galloway (USA), der i 1. kval-runde havde sendt Frederik Ørvad ud med cifrene 7-6(3), 6-2, sendte endnu en dansker ud, da han i kval-finalen vandt over Thomas Schwencke Lindqvist 6-4, 6-0.
Martine Ditlev var direkte i kval-finalen i damesingle, og hun tabte 1-6, 4-6 til Natalie Kallmunzerova (CZE).
Tirsdag var de 2 første danske deltagere i aktion i hovedturneringen.
Julie Noe vandt sikkert 6-1, 6-1 over Varvara Kuksina (RUS), som havde været gennem kvalifikation, og hun møder i 1/8-finalen (708) Ilze Hattingh (RSA), som vandt over 7. seedede (697) Anita Husaric (BIH) 6-3, 3-6, 6-1.
Sejren giver Julie endnu et point til WTA-ranglisten.
Philip Ørnø var denne gang direkte i hovedturneringen, hvor han tabte 0-6, 3-6 til 5. seedede (494) Lloyd Harris (RSA).
I sidste uge tabte Philip ligeledes i 1. runde, efter at han havde vundet 2 kampe i kvalifikationen.
Christian Sigsgaard har endnu ikke spillet 1. runde i hovedturneringen, hvor modstanderen er Luca Giacomelli (SUI). Hvis han klarer den opgave, venter Philip Ørnøs banemand Lloyd Harris.
Christian og Philip deltager desuden i double-rækken, hvor de i 1. runde møder (WC) Mohammad Abid Ali Khan Akbar/Ageel Khan (PAK).
Emilie Francati, der ligesom Julie er direkte i hovedturneringen, har heller ikke endnu spillet 1. runde, hvor hun kommer på en svær opgave mod 2. seedede (406) Ayla Aksu (TUR).