Både Philip Ørnø og Anders Grinderslev imponerer i $10.000 future turneringen i Antalya, Tyrkiet. Begge er nu klar til hovedturneringen sammen med Mohamed Shabib.
Philip Ørnø stod overfor Jonathan Chang, USA og han vandt 6-2 i første sæt, hvorpå amerikaneren opgav ved dansk føring 3-1 i andet sæt.
I første runde af hovedturneringen står Philip overfor 18-årige Benjamin Bonzi, Frankrig, der er nr. 888 på verdensranglisten.
På papiret stod Anders Grinderslev overfor en svær opgave, idet han stod overfor Ferdun Shevkedov, Bulgarien der var seedet 2 i kvalifikationen. Om det har været en svær opgave skal undertegnede skribent da ikke kunne sige, men det virker som det har været en Anders Grinderslev i fuldstændig kontrol. Anders vandt med 6-0,6-0.
Anders møder i hovedturneringens første runde Michael Geerts, Belgien der er nr. 854 på verdensranglisten.
Dern sidste dansker i hovedturneringen, Mohamed Shabib skal møde Jonas Trinker, Østrig, der er nr. 2128 på verdensranglisten.