Man må sige at Simon Friis Søndergaard virkelig er ved at finde formen. Idag vandt den 18-årige dansker kvalifikationsfinalen til $10.000 future turneringen i Antalya, Tyrkiet.
Han slog Levente Godry, Ungarn, der var 9.seedet i kvalifikationen. Den 22-årige ungarer er nr. 1137 på verdensranglisten og derfor favorit mod det danske stortalent. Men Simon lod sig ikke gå på af det og vandt sikkert med 7-5,6-1.
I hovedturneringens første runde venter en svær modstander i Baris Erguden, Tyrkiet. Erguden er en rutineret herre på 29 år og ligger lige nu nr. 598 på verdensranglisten. Ganske vist er Erguden favorit, men som Simon spiller lige nu, er chancen der.