Det lykkedes ikke for Simon Friis Søndergaard at kvalificere sig til hovedturneringen i denne uges $10.000 future turnering i Antalya, Tyrkiet.
Kampen mod favoritten, Tristan Samuel Weissborn, Østrig måtte spilles over to dage pga. regn i området. Det nu ikke det eneste problem der plagede Simon. Han fortæller fra det tyrkiske:
[quote_box_center]”Tabte idag kvalfinalen 64 76, den var skudt over 2 dage pga. regn. Vi skulle spille tiebreak ved 6-6 i andet sæt, kl 09:30 imorges. spillede desværre en rigtig dårlig tiebreak og kampen var tabt. Jeg døjer med en skade i foden, som giver mig store problemer når jeg skal bevæge mig. Jeg må se hvordan det kommer til at gå med den de næste par dage. Så jeg bliver mere fit for fight til næste turnering.”[/quote_box_center]
Så håber vi Simon bliver fit, så han kan spille den sidste turnering. De sidste par år af Simon’s juniorkarriere har der været mange skader som har hæmmet ham. Hans kæmpetalent kunne uden tvivl have blomstret endnu mere uden skader. Så vi håber det er en “lille” skade. Det ville være ærgerligt for Simon hvis ikke han får udnyttet sin stigende formkurve. I hvert fald de bedste ønsker herfra.