Med en knusende sikker sejr på 6-3, 6-0 over 2. seedede polske Magdalena Frech er Karen Barritza klar til finale mod Emilie Francatis svenske double-makker Cornelia Lister
Karen Barritza fortsætter den gode stime, som har givet den hidtil højeste WTA-rangering som no. 465, hvilket helt sikkert bliver yderligere forbedret efter $10.000 turnering Rising Star Tour i Båstad, hvor Karen fredag formiddag spillede sig i finalen med en overbevisende sejr 6-3, 6-0 over 2. seedede Magdalena Frech (POL).
En af Karens største fans – måske den største – Morten Sylvest har netop taget turen til Båstad for at følge semifinalen, og han har fremsendt disse billeder fra kampen.
Desuden har han lavet denne optagelse fra afslutningen af kampen ved stillingen 6-3, 3-0.
Karens modstander i lørdagens finale bliver 4. seedede no. 590 Cornelia Lister (SWE), der i den anden semifinale vandt over (1139) Andrea Raaholt (NOR) 7-5, 6-3.
Efter en passende pause spiller Cornelia Lister finale i double sammen med Emilie Francati mod de norske 16-årige juniorer Astrid Wanja Brune Olsen og Malene Helgo.
Morten Sylvest antydede, at han vil forsøge at livestreame fra den kamp også.