Frederik Løchte Nielsen er stadig i England, hvor han efter sidste uges finalenederlag i Sheffield er rejst til Barnstaple, hvor han spiller endnu en future
Løchte stod i første runde overfor Sean Hodkin, en ung brite som i sidste uges turnering i Sheffield optjente sit første point til verdensranglisten nogensinde. Pointet er dog ikke talt med på listen endnu, så Løchte stod overfor en urangeret spiller. Uden at tillade modstanderen et break vandt Løchte 6-4, 6-3.
I anden runde gik det udover Riccardo Maiga fra Schweiz 6-2, 6-3, i en kamp hvor Løchte var ovenpå hele tiden.
I kvartfinalen ventede amerikanske Hunter Callahan. Amerikaneren der ligger i periferien af top 900 i verden tog sig af første sæt 6-4. Derefter blev kampen vendt på hovedet og Løchte tog sig af de næste sæt 6-1, 6-2 og er dermed for anden uge i træk klar til semifinalen
Danskeren skal nu møde Alastair Gray fra Storbritannien som ligger nummer 1647 på den aktuelle ATP Verdensrangliste. Briten skal dog ikke undervurderes, da han i sin semifinale slog sin landsmand Jonny O’Mara 6-3, 6-4. En spiller som Løchte i sidste uge måtte bruge tre sæt på i sin semifinale.