To danskere i kamp, to danske sejre, det blev resultatet af anden kvalifikations runde ved ITF turneringen i Costa Mesa, USA.
Sander Gjøls Andersen var i hopla, og besejrede hurtigt amerikanske Arin Meserkhani 6-2 6-0.
Der bliver formentlig hårdere modstand i næste runde, da Gjøls Andersen står overfor Junior Alexander Ore (USA) som trods sin nuværende status som urangeret på verdensranglisten, tidligere har vist han godt kan være med.
Oliver Benneweis Pramming fortsætter også sidste uges gode takter, det blev til sejr 6-2 7-5 over amerikanske Kelvin Kim.
Pramming skal nu møde amerikanske Jamie Vance som indtil videre i kvalifikationen har haft det nemt, med en hurtig sejr og en efterfølgende walkover.