Ved ITF turneringen i El Kantaoui, Tunisia er Julie Noe klar til kvalfinalen. Martine Ditlev spiller søndag. Frederikke Svarre og Oscar Rene Jeppsen tabte i 1. runde af kvalen
For 2. uge i træk har Julie Noe kvalificeret sig til kvalfinalen ved en $10.000 ITF turnering i El Kantaoui i Tunisia.
I sidste uge blev det til 2 sejre, da hun først vandt over Louise Lampla (FRA) 6-4, 7-6(4) og derefter over 16. seedede (785) Tamari Chalaganidze (GEO) 6-1, 6-3, inden hun tabte i kvalfinalen 1-6, 3-6 til 6. seedede (785) Francesca Palmigiano (ITA).
I denne uge blev det også til sejr i 1. kvalrunde, da Julie vandt over 9. seedede (1203) Eden D’Oliveira (RSA) 6-4, 6-2.
I modsætning til sidste uge giver sejr i 1. kvalrunde adgang til kvalfinalen, hvor Julie møder 8. seedede (1203) Sari Baba (JPN).
Frederikke Svarre var også med i kvalifikationen, hvor hun tabte 3-6, 1-6 til netop Sari Baba, så Julie får chancen for at revanchere dette nederlag.
Også Martine Ditlev deltager i kvalifikationen, hvor hun spiller 1. runde søndag kl. 1030 mod Rika Yamamoto (JPN).
Hos herrerne tabte Oscar Rene Jeppesen 1. kvalrunde i en jævnbyrdig kamp mod (2132) Antoine-Michel Alexeev (SUI), som vandt med 3-6, 6-3, 6-3.
Simon Friis Søndergaard var også tilmeldt kvalifikationen, men han er udgået inden den første kamp, idet han har fået influenza og rejser hjem alene mandag morgen.
Michael Mortensen er ifølge Tennisavisens oplysninger ankommet til turneringen, hvor han forbliver indtil “last man standing”.