Efter indtoget på WTA-ranglisten blev Frederikke Svarre stoppet af ranglistens no. 470 Georgia Brescia
Da Tennisavisen for et par dage siden kunne berette, at Frederikke Svarre efter sejr i 1. runde ved $10.000 turneringen Savitaipale Ladies open i Finland var det med denne emne-overskrift
WTA Helsinki: Indtog på WTA-ranglisten stort sæson-mål for Frederikke Svarre
selvom der er tale om en ITF turnering, men det tæller alligevel til WTA-ranglisten, hvor det var et af Frederikkes store mål at så sit navn på.
Præstationen blev desuden en “kiosk-basker” på Tennisavisen, hvor den inden dagen var omme, allerede toppede listen som “Mest læste denne uge”, hvilket er et godt eksempel på, at Tennisavisens læsere også værdsætter præstationer, hvor spillere indfrier personlige mål.
Et par dage efter blev Frederikke kastet ud på “dybt vand”, da hun i 2. runde mødte 2. seedede Georgia Brescia (ITA), der er no. 468 på den seneste rangliste, og forskellen i rangering kom da også til udtryk i 1. sæt, som italieneren vandt 6-0 efter 32 minutter, selvom Frederikke faktisk spillede ganske udmærket.
Den mere erfarne italiener anvender 2 hænder i både forhånd og baghånd, og hun slår sindsygt hårdt, så man kunne tro, at hun er inspireret franske Marion Bartoli.
Frederikke var dog ikke langt fra at komme tilbage til “overfladen”, da hun i 2. sæt var ved at “knække koden” mod den slagfærdige modstander med et ekstremt højt lyd-niveau.
Det endte alligevel med italiensk sejr 6-0, 6-4, og forskellen var, at italieneren udnyttede 4 af 6 break-muligheder mod 3 af 5 til danskeren.