Efter at have færdigspillet 1. runde indendørs onsdag formiddag vandt Mikael Torpegaard senere på dagen udendørs. Herkko Pollanen var tæt på overraskelse mod 2. seedet tysker
Det fremgik af Tennisavisens seneste omtale af $10.000 turneringen Future Tennis Helsinki, at Mikael Torpegaard i 1. runde vandt 6-2, 6-2 over Marcus Mansson (SWE) i en kamp, som blev færdigspillet onsdag formiddag.
Mikael har senere fortalt, at kampen blev afbrudt ved stillingen 4-1 40-40 tirsdag, og at den derefter blev færdigspillet indendørs onsdag.
Samme eftermiddag var Mikael igen i aktion udendørs, da han i overbevisende stil vandt 6-1, 6-1 over 6. seedede Daniel Appelgren (SWE), som han dermed for alvor har fået krammet på, efter at han sidste år tabte 3-6, 4-6, men i de seneste par uger har vundet 2 gange, idet han også for to uger siden vandt 6-2, 6 over svenskeren i kvartfinalen i Kaarina.
Mikael kunne efter kampen vente på, om han i kvartfinalen skulle møde sin finske double-makker Herkko Pollanen eller 2. seedede George Von Massow (GER), og ventetiden blev forlænget en del, da kampen efter mere end 2 timer endte med tysk sejr i tiebreak i 3. sæt med cifrene 6-3, 1-6, 7-6(4).
Mikael har det OK med at møde tyskeren, da det altid er lidt sværere at spille mod sine venner.