Det lykkedes ikke for Olga Helmi at få revanche mod ung franskmand. I double blev det til semifinale
Efter sejre i de 2 første runder ved den hollandske Grade 4 turnering ITF 4 Autumn Almere 2016 skulle 16-årige Olga Helmi i kvartfinalen forsøge at få revanche mod 15-årige Manon Leonard (FRA), som i juli måned havde vundet over Olga i en jævnbyrdig 3-sæts kamp i en tilsvarende turnering i The Hague.
Den unge franskmand nåede den gang semifinalen, hvilket hun gentog nogle uger senere i Leira, Portugal, og i de seneste turneringer i august måned nåede franskmanden kvartfinalen i både Proto og Clermont-Ferrand.
Leonard fortsatte de gode takter i Almere, hvor hun igen vandt over Olga – denne gang i 2 sæt 6-4, 6-4 – hvilket hun fulgte op med en sikker sejr på 6-2, 6-1 i semifinalen mod 15-årige Saha Hill (GBR), og hun møder i søndagens finale 16-årige 1. seedede Eleonora Molinaro (LUX), som på vejen mod finalen har vundet overbevisende 2-sæts sejre.
Eleonora Milinar er sammen med Olga også seedet 1 i double, og de fulgte op på sejren i 1/8-finalen ved at vinde i kvartfinalen over Anna Brinkmann Adsarias/Margriet Timmermans (NED) 7-6(5), 4-6, [10.5], og de var meget tæt på at nå finalen, da de i semifinalen efter match-tiebreak tabte 4-6, 6-1, [8-10] til Gabriella Mujan/Roos Van Reek (NED), der også i finalen vandt en tæt match-tiebreak, da de besejrede Victoria Allen/Millie Devey Smith (GBR) 6-4, 1-6, [10-8].