Benjamin Hannestads bedste ITF-resultat i 2014 var semifinale i Berlin. Tirsdag fik Benjamin en god start i samme turnering

I denne uge afvikles Grade 1 turneringen Allianz Kundler German Juniors supported by OPTIMAL SYSTEMS i Berlin.
Sidste års udgave af turneringen blev afviklet i juli, og det var lidt af et internationalt gennembrud for Benjamin Hannestad, da han med 4 overbevisende sejre spillede sig frem til semifinalen, hvor han dog blev stoppet af det svenske stortalent Michael Ymer, der er lillebror til Elias Ymer.

Tirsdag indledte Benjamin turneringen med sejr på 6-4, 6-3 i 1. runde mod (1056) Jan Simon Vrbsky (GER), som forinden havde vundet 2 kampe i kvalifikationen.

Benjamin, der er no. 73 på ranglisten, er seedet 11 i turneringen, og han møder i 2. runde onsdag (178) Mikalai Haliak (BLR).

Benjamin har også deltaget i double sammen med Bjorn Thomson (IRL). De fik ikke den bedste lodtrækning, idet de i 1. runde mødte 2. seedede Alexey Aleshchev/Denis Klok (RUS), som vandt 6-3, 6-4.

Forrige artikelSlagteknik: Hvilket greb er bedst til topspin?
Næste artikelATP London: Legendarisk turnering i gang
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.