Emilie Francati og hendes amerikanske double-makker tabte finalen til et velspillende amerikansk-brasiliansk par
Emilie Francatis doublemakker no. 34 Usue Maitane Arconada (USA) spillede sig lørdag for anden uge i træk i finalen, da hun ved Grade A turneringen Campeonato Internacional Juvenil de Tenis de Porto Alegre i Brasilien vandt 6-3, 6-7(3), 6-1 over 2. seedede Seone Mendez (AUS).
Efter en pause spillede hun sammen med Emilie Francati i double-finalen, som kunne følges på livestreaming fra turneringens hjemmeside.
Emilie og hendes makker er seedet 4, og de mødte i finalen 3. seedede Francesca Di Lorenzo (USA)/Luisa Stefani (BRA), som kampen igennem havde overtaget, og de vandt kampen 6-2, 6-1.
Billedet herover stammer fra Australian Open, hvor Emilie nåede semifinalen sammen med Emily Arbuthnott (GBR)