På en mandag, hvor Caroline Wozniacki, Karen Barbat og Mohammed Shabib alle tabte, sørgede Emilie Francati for dansk succes med sejr i Brasilien
Efter sidste uges flotte præstationer ved Grade 1 turneringen Banana Bowl deltager både Benjamin Hannestad og Emilie Francati i endnu en turnering i Brasilien, hvor det i denne uge er Grade A turneringen Campeonato Internacional Juvenil de Tenis de Porto Alegre.
Denne gang var det Emilies tur til at indlede turneringen, da hun mandag mødte Rafaela Gomez (ECU), der er no. 236 på ranglisten og 17 år ligesom Emilie, der er no. 78.
Emilie vandt 7-5, 6-3 og i 2. runde (R32) møder hun formentlig onsdag no. 250 16-årige Eugenia Ganga (ARG), som vandt 6-3, 6-3 over en lokal spiller, der havde fået wildcard. I sidste uge nåede Ganga 2. runde i Banan Bowl efter 2 sejre i kvalifikationen.
Emilie er seedet 12 og kan i tilfælde af endnu en sejr møde 6. seedede Maria Fernanda Herazo Gonzalez (COL).
Benjamin Hannestad, der er no. 87, spiller sin første kamp tirsdag mod no. 198 Sasha Merzetti (ITA), og klarer han den opgave, kan næste kamp blive mod Benjamins doublemakker 16. seedede (62) Patrik Niklas-Salminen (FIN).
Både Benjamin og Emilie skal i aktion i double tirsdag. Emilie spiller også i denne uge spiller sammen med Usue Matane Arconada (USA), der i sidste uge vandt single-rækken ved Banana Bowl og sammen med Emilie nåede semifinalen i double.