Efter exit i single i 2. runde ved Grade 1 junior-turneringen International Spring Championships i Carson har Benjamin Hannestad koncentreret sig om double, hvor han er seedet 3 sammen med sin canadiske makker Alejandro Tabilo.

Natten til lørdag – som er eftermiddag i Californien – kvalificerede det dansk-canadiske par sig til finalen, da de i semifinalen efter et jævnbyrdigt 1. sæt, som de tabte 3-7 i tiebreak, fik overtaget i resten af kampen, som de vandt 6-7(3), 6-2, [10-4] over 2. seedede Ulises Blanch/Liam Caruana (USA).

I finalen lørdag kl. 1230 (2130cet) møder de 1. seedede William Blumberg/Nathan Ponwith (USA), som i den anden semifinale vandt 7-6(6), 7-6(5) over Robert Levine/Catalin Mateas (USA).

Benjamins makker vil uden tvivl være ekstra opsat i finalen, da han i kvartfinalen i single tabte 6-7(3), 1-6 til Nathan Ponwith, som i semifinalen i single møder sin double-makker William Blumberg, som også er seedet 1 i single.

Forrige artikelUM Inde U18: Favoritternes dag
Næste artikelUM Inde U12: Favoritterne står i finalen i U12 rækkerne
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.