Benjamin Hannestad måtte efter 2-6 i 1. sæt kæmpe til den bitre ende i tiebreak for at tvinge 1. runde kamp ud i 3. sæt, som han vandt 6-3

Efter et par uger i Brasilien med gode resultater på grus, spiller Benjamin Hannestad efter en uges pause igen på hardcourt i Grade 1 junior-turneringen International Spring Championships i Carson, USA, hvor Benjamin som følge af sin rangering som no. 106 er seedet 12.

Noget kunne tyde på, at Benjamin lige skulle vænne sig til forholdene, da han i 1. runde kampen mod no. 292 Evan Zhu (USA) tabte 1. sæt 2-6.
Benjamin sikrede sig dog med det yderste af neglene 2. sæt, som han vandt 11-9 i tiebreak, hvorefter han sikrede sig 3. sæt med mere “normale” cifre til slutresultatet 2-6, 7-6(9), 6-3.

I 2. runde onsdag er modstanderen Jake Van Emburgh (USA), som er med på wildcard.
Trods manglende rangering skal han nok ikke undervurderes, da han i 1. runde uddelte æg til no. 336 Agustin Moreno (MEX), som blev besejret 7-5, 6-0.

Benjamin er også med i double, hvor han er seedet 3 sammen med Alejandro Tabilo (CAN). De møder sent tirsdag Jason Legall/Sebastian Mermersky (USA) i 1. runde.

Forrige artikelTV Kampe tirsdag: 2 WTA kvartfinaler. ATP 1/8-finaler
Næste artikelITF Santa Margherita: Mai Grage vinder gyser på 5. matchbold
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.