August Holmgren og to svenskere videre fra 1. runde, hvor Philip Hjorth og Patrick Kristensen samt fire svenske drenge og en norsk pige måtte forlade turneringen
1. runde i Grade 1 turneringen Copa Barranquilla i Colombia bekræftede, at der skal præsteres noget ekstraordinært for at slippe videre til 2. runde, hvilket hovedparten af deltagerne på Euroelite holdet samt Philip Hjorth, der deltager sammen med et spansk academy, måtte sande da runden blev afviklet mandag og tirsdag.
16-årige Philip Hjorth, der er no. 301 på ITFs junior-rangliste, var direkte i hovedturneringen, hvor han mandag mødte den væsentligt højere rangerede 17-årige (138) Sebastian Arcila (PUR), og Philip var ikke i stand til at forhindre, at den mellem-americanske spiller vandt sikkert 6-3, 6-1.
Patrick Kristensen var som tidligere omtalt gået videre fra kvalifikationen, og han fik en større udfordring, da han i 1. runde mødte 5. seedede Constantin Bittoun Kouzmine (FRA), der er no. 81 på ranglisten, hvor Patrick er no. 440, og denne forskel i rangering blev også afspejlet i resultatet, som blev fransk sejr 6-1, 6-3.
Dave Bandelin fra Euroelite mener dog ikke, at cifrene er helt retvisende for niveau-forskellen, hvilket fremgår af disse bemærkninger
“This is the best I have seen Patrick striking the ball since he has travelled with EuroElite. He really stepped in there to try and get the advantage of the French #5 seed, and it was working for the most part.The score didn’t come close to reflect the closeness of the games nor the nice tactical tennis both the competitors employed during this match. The difference? EXPERIENCE! Patrick has another year to go and I feel he will get there, but he has to keep his shot and court position discipline. Furthermore his “hard skills” (movement, footwork and technique) MUST be the same all the time. Balance is vital and as he does those things, the results will follow.”
Patrick har selv gjort sine overvejelser efter kampen
“Man kunne godt mærke han var 5. Seedet – han udnyttede sin venstrehånds fordel og lagde et godt pres på mig.På en meget blæsende dag og en ujævn bane gik kampen frem og tilbage.
Ind i mellem var der nogle rigtig gode og lange bolde, hvor vi virkelig bearbejdede hinanden, men pga omstændigheder blev der mange mærkelige og ikke normalt spillede bolde.
Selvom kampen endte 6-1 6-3 til franskmanden, så var mulighederne også på min side. Man kan sige jeg ikke udnyttede dem godt nok, men han var på mange af chancerne is-kold, og derfor spiller op til sin rangerring som nuværende nr. 81.
For mig er det rigtig spændende og lærerigt at møde top 100 spillere. Man finder ud af hvor man står i forhold til dem og mærker deres intense niveau.”
Alle de svenske Euroelite deltagere måtte forlade turneringen efter disse resultater
[13] (100) Yuta Shimizu (JPN) vs. (Q) (562) Tobias Lindberget (SWE) 6-3, 6-3
[10] (92) Duarte Vale (POR) vs. (Q) (821) William Lindqvist Nilsson (SWE) 7-6(2), 7-5
(158) Camilo Ugo Carabelli (ARG) vs. (284) Henrik Atlevi (SWE) 7-6(2), 6-3
Nedenunder findes Dave Bandelins og Henrik Atlevis betragtninger på Euroelites Facebook-side efter mandagens kampe, og nederst har August Holmgren, William Lindqvist Nilsson, Patrick Kristensen og Tobias Lindberget anføret deres betragtninger.
Som den eneste af Euroelite deltagerne lykkedes det for August Holmgren, der er no. 116 og seedet 15, at kvalificere sig til 2. runde. Det samme gjorde han i Costa Rica for to uger siden, hvor også den svenske team-kammerat Valdemar Holm (V2) nåede 2. runde.
V2 blev i Colombia slået i kval-finalen af no. 231 Brian Cernoch (USA), som var seedet 2 i kvalifikationen, og lodtrækningen faldt ud således, at han blev Augusts modstander i 1. runde af hovedturneringen.
Dave Bandelin havde under amerikanerens kvalfinale mod V2 fået det klare indtryk, at den 16-årige amerikanske venstrehånd-spiller ikke skulle have leveret alt for mange bolde, inden han ved først givne lejlighed ville afgøre bolden, og han betegnede ham som en “loose lefty”, som er farlig at møde.
Derfor var taktikken for August klart at sørge for selv at slå til ved første mulighed, som kunne være en 2. serv eller svag retur, og derefter holde fast i det opnåede pres og sørge for at diktere duellerne, hvilket er vigtigt på Grade 1 niveau.
August fortæller i sin egen blog om første sæt
“Efter en langsom start, hvor jeg blev breaket, kom jeg stille og roligt i gang og begyndte at få overtaget i duellerne. Jeg angreb hans serv og pressede ham i baghånden. Jeg løb frem til nettet og lavede simple, men effektive flugtninger langt inden for linjerne.”August fortsatte med samme taktik i 2. sæt, hvor boldene dog blev lidt for korte, hvilket modstanderen udnyttede ved at presse med sin forhånd, hvilket bevirkede at amerikaneren vandt sættet, hvorefter August gjorde sig disse reflektioner i pausen før det afgørende 3. sæt
“Efter et alt for hurtigt overstået andet sæt forlod jeg banen for at gå hen, hvor jeg tænker bedst. Toilettet.For mit indre så genspillede jeg nogle pointene fra mit andet sæt og prøvede at finde ud af, hvorfor jeg tabte det.
Det gik op for mig, at det var længden jeg manglede, gik ud og startede tredje sæt med det mål at få bolden 1.5-2 m over nettet, og dermed få den nødvendige længde i slagene.”
Planen fungerede, og modstanderens slag blev derved kortere, så August ligesom i 1. sæt kunne tage kontrol over kampen, og han bragte sig foran 5-0, inden August med fem uprovokerede fejl tabte 2 partier, inden han med et sikkert parti servede kampen hjem til slutresultatet 6-4, 2-6, 6-2.
Foruden August gik to af de svenskere, der ikke er med Euroelite tennis, videre efter disse resultater
(305) Karl Friberg (SWE) vs. (Q) (325) Franco Ribero (ARG) 6-1, 6-3
(241) Jonas Eriksson Ziverts (SWE) Vs. (316) Jorge Ortegon (MEX) 6-0, 6-3
538) Filip Malbasic, som havde været gennem kval, tabte til 11. seedede (95) Tomas Martin Etcheverry (ARG) 2-6, 1-6.
I 2. runde møder August den 16-årige no. 223 Juan Bautista Oteui (ARG), som i slutningen af 2015 var i semifinale i en Grade 2 i Montevideo, og derefter to uger i træk i finalen i Grade 4 turneringer i Brasilien, hvoraf han vandt den ene.
Han er dog i de to første turnering i 2016 slået ud i 1. runde i Costa Rica og Venezuela, inden han i 1. runde i Colombia vandt 6-2, 6-4 over (520) Alejandro Hoyos Franco (COL).
I tilfælde af sejr kan August møde Karl Friberg, som møder (134) Matteo Martineau (FRA), der i 1. runde sendte 1. seedede no. 66 Felipe Meligeni Rodrigues Alves (BRA) ud med de overbevisende cifre 6-1, 6-3.
Jonas Eriksson Ziverts kan heller ikke forvente nogen nem opgave, når han møder 2. seedede (75) Sven Lah (SLO).
I Girls singles tabte norske Astrid Wanja Brune Olsen, der er no. 233, 0-6, 3-6 til Maria Camila Osorio Serrano (COL), der har wildcard.
11. seedede (124) Mirjam Bjorklund (SWE) og 14. seedede (140) Malene Helgo (NOR) er begge oversiddere i 1. runde (R64).
De norske piger har gjort det godt i double, hvor de efter sejre over Anri Nagata (JPN)/Jada Robinson (USA) 6-2, 6-2 og 1. seedede Yuliana Monroy (COL)/Yuki Naito (JPN) 6-4, 6-2 er klar til kavrtfinalen.
Mirjam Bjorklund er seedet 4 sammen med Maria Jose Portillo Ramirez, og de er ligeledes i kvartfinalen efter sejr i 1/8-finalen over (A) Diana Monsalve (COL)/Sofia Perez (CRC) 6-2, 6-0.
I Boys doubles er alle Euroelite deltagerne færdig i turneringen efter disse resultater
1. runde:
Sebastian Arcila (PUR)/Juan Alejandro Hernandez Serrano (MEX) vs. Oskar Johnsson (SWE)/Patrick Kristensen (DEN) 5-7, 6-4, [11-9]
[6] Dan Added/Matteo Martineau (FRA) vs. Philip Hjorth (DEN)/Arion Santinho Bueno Dos Reis (BRA) 2-6, 7-5, [10-7]
Jonas Eriksson Ziverts/Karl Friberg (SWE) vs. Henrik Atlevi (SWE)/August Holmgren (DEN) 6-2, 3-6, [10-8]
Valentino Raul Caratini/Axel Geller (ARG) vs. William Lindqvist Nilsson (SWE)/Jorge Ortegon (MEX) 6-2, 6-2
Tilbage er således kun Jonas Eriksson Ziverts/Karl Friberg, der i 1/8-finalen møder Juan Martin Jalif/Francisco Vittar (ARG).
19 Jan: DAY #1 MAIN DRAW- Only Henrik Atlevi was playing Singles today… all others tomorrow.This short Blog in…
Opslået af Euroelite Tennis på 19. januar 2016
DAY #2 MAIN DRAW IN COLUMBIA: 4 PLAYERS – 4 BLOGS Team EuroElite – om dagens kamp 19/1 2016Jeg spillede single imod…
Opslået af Euroelite Tennis på 20. januar 2016