Patrick Kristensen har taget et stort skridt videre i sin mentale udvikling, og han står derfor i sin første Grade 1 kvartfinale

Tilværelsen som full-time spiller hos Euroelite Tennis er for alvor ved at udmønte sig resultatmæssigt, idet 17-årige Patrick Kristensen ved Grade 1 turneringen Copa Barranquilla i Columbia har vist stor mental robusthed i de svære afgørende situationer, og derved har han formået at vinde kampe, hvor han tidligere ikke altid udnyttede sine muligheder, når det strammede til.

I torsdagens kvartfinale mod Taisei Ichikawa (JPN), der er no. 200 på ranglisten, havde Patrick ikke opbakning under kampen fra hans team-kammerater og Dave Bandelin, som var rejst videre til Ecuador for “sign in” til næste uges Grade 1 turnering.
Det var dog på forhånd aftalt, at Dave’s tyske kollega Andreas Klaiber ville blive og hjælpe Patrick med de praktiske logistiske ting, og tyskeren samt en israelsk spiller sad og heppede på Patrick, som efter endnu en forrygende indsats vandt 5-7, 6-3, 6-2.

I sin blog på EuroElite’s Facebook herunder fortæller Patrick selv om kampen, hvor begge spillede god tennis fra start.
Patricks taktik var at bearbejde modstanderens baghånd, og det gav også dansk overtag og break, men japanerens baghånd blev bedre og bedre, og han brød tilbage til 5-5, hvilket bragte danskeren ud af kurs, og japaneren tog sættet 7-5.

I 2. sæt mærkede Patrick trætheden, men han bevarede mentaliteten ved at slappe af og “pumpe” sig op på de rigtige tidspunkter, men de brød hinanden på skift, indtil Patrick omsider brød japanerens serv ved 4-3, hvorefter han holdt serven, og han vandt derefter sættet 6-3.

Patrick var oven på fra starten af 3. sæt, hvor han ligesom i 1. sæt spillede i højt tempo, og derved bragte danskeren sig foran 3-0, men japaneren tog det ene break tilbage og holdt selv serv til 2-3.
Til gengæld var japaneren chanceløs i resten af kampen, da Patricks forhånd igen var “on fire” og styrede begivenhederne, og han vandt suverænt sættet 6-2.

I fredagens kvartfinale vil Patrick være helt alene, når den tyske coach rejser videre.
Dave Bandelin pointerer overfor Tennisavisen, “this is ALL PATRICK’S WIN!!!” og han tilføjer “WOW… WHAT A SUPER JOB HE HAS DONE AT THIS EVENT!”

Modstanderen i kvartfinalen bliver 14. seedede no. 93 Hugo Gaston (FRA), der i 1/8-finalen imponerede med sejr 7-5, 4-6, 6-3 over 3. seedede no. 31 Sebastian Baez (ARG).

 

 

Forrige artikelITF Cairo: Sofia Nami Samavati sikrer første point til WTA-ranglisten
Næste artikelAustralian Open: Overlegen Federer banker Berdych
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.