13-årige Clara Tauson er efter disciplineret indsats i semifinalen med overbevisende sejr
Sidste år var Clara Tauson blandt tilskuerne ved en international ITF-turnering i KB, da hun som 12-årig ikke selv var gammel nok til at deltage.
Clara fyldte 13 år lige før jul, og derfor kunne hun omsider for første gang deltage i en ITF-turnering, da Grade 4 turneringen DISPUK Copenhagen Winthercup 2016 blev afviklet i februar.
Clara fik en glimrende debut, idet hun i sin første kamp vandt 5-7, 6-1, 6-4 over 16-årige Julita Saner (SWE), hvorefter hun mødte sidste års vinder 1. seedede Anastasia Kulikova (RUS), som vandt 6-3, 6-0 over Clara, hvorefter russeren med sejre på stribe over Hannah Viller Møller, Olga Helmi og Helena Francati forsvarede titlen i København.
I påske-ugen deltager Clara for 2. gang i en ITF-turnering, som er Grade 5 turneringen San Michel International Tournament i Corradino Paola på Malta, hvor hun har klaret sig helt forrygende med sikre sejre i de 3 første runder – senest 6-4, 6-1 i stormvejr over 11. seedede (766) Ingrid Di Carlo (ITA), der er 4 år ældre end Clara.
Skærtorsdag var vejret mere humant, men Clara stormede videre i kvartfinalen, hvor hun mødte 16-årige (1093) Laura Lopez Giese (ESP), som fik en tennis-lektion af den unge dansker, der vandt med de overbevisende cifre 6-2, 6-0.
Gentoftes Cheftræner Jonas Svendsen fortæller, at Clara spillede en god kamp, meget disciplineret indsats hvor hun flyttede modstanderen rundt på banen med god margin til linjerne!
Langfredag kl. 0930 spiller Clara semifinale mod 8. seedede (705) Zeynep Erman (TUR), der vandt over kval-spilleren (1705) Coralie Garrigues (FRA) 6-2, 6-4.
14-årige Zeynep Erman var i sidste uge i kvartfinalen i en Grade 4 turnering på Malta, og sidste år var hendes bedste ITF-resultat semifinale ved Grade 5 i Beirut.
I den anden semifinale er det ligeledes helt unge spillere, der fører sig frem.
14-årige Daria Frayman (RUS), der ligesom Clara er årgang 2002 og havde wildcard til turneringen, møder 14-årige (årgang 2001) Andre Lukosiute (LTU), der som tidligere omtalt sendte Helena Francati ud i 1/8-finalen.