Olivia Gram tæt på at vinde 1. sæt i udlandsk ITF junior-turnering. Emilie Hansen nåede igen kvalfinale
Olivia Gram, der er årgang 2000 og no. 24 på den danske U16 rangliste, har to gange tidligere i år forsøgt sig i en ITF junior-turnering i henholdsvis Odense og Aarhus.
I begge tilfælde tabte hun med overbevisende cifre til udlandske spillere, hvilket formentlig fint illustrerer niveauet i internationale turneringer.
Det har dog ikke afholdt Olivia fra også at forsøge sig i udlandet, da hun ligesom Emilie Hansen deltog i kvalifikationen til Grade 5 turneringen Malahide Java Republic ITF Under 18, Co Dublin, Irland, hvor hun i 1. runde af kvalen mødte Elena De Santis (ITA).
Olivia (billedet herunder) var meget godt med i 1. sæt, som hun dog tabte 5-7 i tiebreak, hvorefter italieneren vandt 2. sæt mere overbevisende med samlet sejr 7-6(5), 6-2.
Emilie Hansen, som er årgang 1998 og no. 9 på U18 ranglisten, har lidt mere international erfaring på ITF plan, hvor hun 2 gange er nået til kval-finalen ved Grade 4 turneringer i Norge. Derudover er det blevet til et par nederlag i 1. kvalrunde og en enkelt gang 2. kvalrunde i Kramfors, Sverige.
Ved turneringen i Irland nåede Emilie endnu en gang kvalfinalen efter 2 indledende sejre.
Først vandt hun 7-6(6), 6-1 over Katrina Sammut (MLT) og derefter 6-4, 6-0 over Ellie Murphy (IRL).
I kvalfinalen tabte hun 4-6, 1-6 til Kristina Baran (FRA), som havde wildcard.