Kasper Elsvad og Nikolaj Katic deltager i denne uge i Grade 4 turneringen Flower Bulb Tournament i Hillegom, Holland, hvor begge er direkte i hovedturneringen.
Nikolaj kom meget nemt videre til 2. runde (R32), da han som no. 690 på ranglisten er seedet 14 i turneringen.
Kasper, der er no. 992, måtte til gengæld kæmpe sig vej til 2. runde, da han i en jævnbyrdig kamp mod (1457) Brian De Vrind (NED), der havde wildcard, vandt 6-2, 3-6, 6-4 i en kamp, hvor der endnu ikke var rangliste-point på spil.
Det er der til gengæld i 2. runde, hvor Kasper møder 9. seedede (544) Kyle Frankel (ARU) og Nikolaj møder (1482) Igor Gimenez (BRA), der slap med i hovedturneringen som Lucky Loser, hvilket brasilianeren takkede for ved at vinde 6-2, 7-5 over (1265) Ronetto Van Tilburg (NED), som havde fået wildcard af arrangørerne.
Kasper og Nikolaj var også tilmeldt i double, hvor de i 1. runde tabte 6-7(4), 4-6 til Jesper De Jong/Teis Visser (NED)