En af turneringens danske favoritter Patrick Kristensen måtte allerede i 1. runde forlade turneringen efter uventet nederlag til 16-årig svensker
På førstedagen i hovedturneringen ved Grade 4 turneringen Copenhagen Winter Cup i KB var dagens største overraskelse uden tvivl, at den 2. seedede 17-årige Patrick Kristensen tabte allerede i 1. runde, hvor han mødte 16-årige Marko Vejnovic (SWE), der er no. 506 på ranglisten, og et tilbageblik i svenskerens resultater afslører ikke, at der umiddelbart kunne være den store risiko for danskeren, der for godt en uge siden vendte hjem efter halvanden måned i Sydamerika sammen med Euroelite Tennis.
Da Tennisavisen ikke har modtaget meldinger fra kampen, giver det meget lidt mening at begynde at gætte på eventuelle årsager til, at en upåagtet spiller var i stand til at vinde 7-6(5), 4-6, 6-3, hvilket med rette kan betegnes som en sensation.
Selvom svenskerens resultater ikke umiddelbart falder i øjnene, kan man altid være sikker på, at de svenske spillere som regel kan spille på et rimelig solidt niveau, og derfor er der som regel ikke plads til at præstere særlig meget under sit normale niveau.
De 3 øvrige danske spillere, som spillede 1. runde i Boys single, tabte alle deres kampe, som det ses af resultaterne herunder, hvor man desuden kan se spilletider for de resterende kampe i 1. runde tirsdag.
Både Martin Nygaard, Jesper Andi Jørgensen og Oskar Brostrøm Poulsen havde wildcard.
Boys singles 1. rundes resultater mandag og spilletider tirsdag.
Både Elmer Møller, Holger Vitus Nødskov Rune og Mikkel Emil Møller Larsson spiller allerede kl. 0900.
(1052) Lukas Ridemar (SWE) vs. (WC) Martin Nygaard (DEN) 6-4, 6-2
(723) Jakob Groener (NOR) vs. (WC) (1830) Jesper Andi Jørgensen (DEN) 6-4, 6-4
[8] (480) Nicolo Inserra (ITA) vs. (812) Arvid Hjalte (SWE) 6-1, 3-6, 6-4
(945) Simon Wibler (SWE) vs. (WC) Oskar Brostrøm Poulsen (DEN) 6-1, 6-2
[3] (190) Simen Sunde Bratholm (NOR) vs. (899) Farbizio A. Andaloro (ITA) 6-4, 7-5
[6] (353) Guido Marson (ITA) vs. (870) Raphael Loukas (GER) – tir 2. match Court 3
Hos pigerne tabte Karoline Laursen 2-6, 2-6 til 7. seedede Lillian Gabrielsen (NOR), hvorimod det blev danske sejre i de øvrige 3 kampe med dansk deltagelse, idet både Olivia Gram og Mille Elsborg vandt deres kampe i 3 tætte sæt, mens 4. seedede Helena Francati efter cifrene 6-2, 6-2 at dømme havde en mere overkommelig opgave mod Therese Ekdahl (SWE), der var med som Lucky Loser.
Olivia Gram havde denne kommentar til Tennisavisen efter kampen, der varede 3 timer:
“Det var en super god fighter kamp mod en meget dygtig italiener. Der var høj intensitet og kamp om hver bold.”
Herunder mandagens resultater og spilletider for Girls singles tirsdag.
1. seedede Clara Tauson møder muligvis allerede i 1. runde den sværeste modstander i øverste halvdel, idet 14-årige Emma Raducanu for en uge siden vandt en Grade 4 turnering i Hamborg med lutter 2-sæts sejre, og man kan på ingen måde regne med hendes rangering, da hun sidste år kun deltog i 3 Grade 4 turneringer, hvoraf hun var i finalen i 2 af dem.
(1420) Mille Elsborg (DEN) vs. (787) Caragh Courtnery (IRL) 5-7, 7-6(4), 6-4
Mandag blev desuden gennemført 1. runde i double hos både drengene og pigerne med nedenstående resultater.
Hos drengene er Jesper Andi Jørgensen/Patrick Kristensen eneste danskere, der er videre.
Hos pigerne er 1. seedede Clara Tauson og Helena Francati videre, og det samme er Mille Elsborg, der sammen med Agnes Gustafsson (SWE) vandt 5-7, 6-3, [10-5] over Rebekka La Cour Hillingsø og Hannah Viller Møller.
2. runde afvikles tirsdag efter de resterende singler i fra 1. runde.
Boys Doubles 1/8-finale
[3] Arthur Hugouneno (FRA)/Raphael Loukas (GER) vs. Anton Lindquist Davidsen/Marcus Løvstad Gebauer (DEN) 6-1, 6-3
Girls doubles 1/8-finale