Jesper Andi Jørgensen tabte i 2. kvalrunde i 3 sæt, hvor der i alle skulle vindes mindst 10 bolde i tiebreak. Eric Vanshelboim nåede 2. runde i hovedturneringen
Ved Grade 4 turneringen ITF High Coast Kramfors Junior Challenge 2017 i Sverige var både Oskar Brostrøm Poulsen, der var afsted sammen med Euroelite Tennis, og Jesper Andi Jørgensen (billedet herover) oversiddere i 1. runde i kvalifikationen.
Oskar, der er årgang 2002, tabte i 2. kvalrunde 1-6, 0-6 til Melker Isaksson (SWE), som tilhører årgang 2000, hvilket også er tilfældet for Jesper Andi Jørgensen, der mødte den jævnaldrende Oskar Jonsson (SWE) i samme runde.
Tennisavisen har næppe tidligere berettet om en kamp med lignende sætcifre, som det var tilfældet i denne kamp, hvor alle 3 sæt blev afgjort i tiebreak, hvor vinderen mindst måtte vinde 10 bolde.,
Svenskeren vandt 1. sæts tiebreak 14-12, hvorefter Jesper tog 2. sæt 10-8, og i 3. sæt vandt svenskeren 11-9, så slutresultatet blev 7-6(12), 6-7(8), 7-6(9).
Da Tennisavisen bad Jesper fortælle lidt om kampens forløb, sendte han dette svar:
“Vanvittig kamp.. Var bagud 3-6 i 3 sæts tiebreak, så kommer jeg 7-6 hvor jeg har første og eneste matchbold… Så følges vi lidt ad, og taber så 11-9 desværre.”
Jesper rejste dog ikke hjem til Danmark efter kampen, idet han håbede på, at han sammen med hans ukrainske klubkammerat i KB, Eric Vanshelboim kunne komme med i double-rækken, hvilket lykkedes og de vandt i 1/8-finalen 6-2, 7-6(4) over Melker Isaksson/Oskar Jonsson (SWE), der havde wildcard.
I kvartfinalen tabte de herefter 2-6, 3-6 til 4. seedede Gabriele Bosio/Gian Marco Ortenzi (ITA).
Eric, der er no. 715 på ranglisten vandt i 1. runde i single over no. 1479 Pelle Strandberg (SWE) 6-2, 6-3.no.
I 2. runde tabte han 1-6, 6-7(4) til 5. seedede no. 417 Anton Ornberg (SWE).
Oskar havde fået wildcard i double sammen med hans svenske team-kammerat fra EuroElite Erik Lundeberg, og de tabte i 1/8-finalen 3-6, 1-6 til Lukas Hellum Lilleengen/Markus Sorensen (NOR), som ligeledes var med EuroElite
Nogle af Tennisavisens læsere husker formentlig, at Lukas Hellum Lilleengen var sammen med EuroElite og Patrick Kristensen og senere Hannah Viller Møller og Helena Francati i Syd- og Mellemamerika.
Lukas har efter sejren i 1. runde over Mathias Gavelin (SWE) 4-6, 6-2, 6-3 desuden vundet 6-0, 6-2 over Alessio De Bernardis (ITA), hvorefter han i kvartfinalen mødte no. 567 Dominik Palan (CZE).
Tilføjelse: Lukas Hellum Lilleengen kvartfinalen 2-6, 6-4, 6-4, og han møder i semifinalen no. 897 Edoardo Cecere (ITA).
Den anden finale er rent italiensk mellem 1. seedede no. 314 Gabriele Bosio og no. 937 Filippo Speziali.