Olivia Gram mødte igen 5. seedet i 1. runde. Stefani Lekic og Linnea Sophie Dissing Fristam ude i kval. Sebastian Grundtvig sikker sejr i 1. runde, hvor Patrick Kristensen fik walkover
15-årige Olivia Gram har i de seneste fire turneringer ikke haft specielt heldige lodtrækninger, hvilket har medvirket væsentligt til, at hun ved Grade 4 turneringerne i både i Oslo, Gjovik og Kramfors i sidste uge, og igen i denne uges udgave af ITF High Coast Kramfors Junior Challenge 2016 tabte i 1. runde til seedede spillere.
I de to førstnævnte var det mod 1. seedede, og i sidste uge mod 5. seedede Molly Helgesson (SWE) tabte Olivia 3-6, 5-7.
Mandag mødte hun igen 5 seedede, som denne gang var no. 593 Giulia La Rocca (ITA), der måtte bruge 3 sæt, inden hun kunne trække sejren i land 6-2, 4-6, 6-3.
Senest Olivia undgik en seedet modstander i 1. runde var ved DISPUK Copenhagen Winthercup for ca. en måned siden, hvor hun i 1. runde vandt over Julia Keranovic (SWE), inden hun blev stoppet i 2. runde af 11. seedede (595) Denisa-Antonela Stoica (ROU).
De seneste resultater kan godt indikere en jævnbyrdighed, som kan få marginalerne til snart at vippe over til Olivias fordel, så hun ved at bevare troen kan nå længere i kommende turneringer.
Olivia får dog en ny chance i turneringen, hvor hun også er med i double sammen med Linnea Sophie Dissing Fristam. De møder i 1. runde Elvira Edstrom/Julia Keranovic (SWE), som har wildcard.
Hvis de klarer den opgave, undgår de at møde 1. seedede, som har trukket sig, og i stedet venter det tyrkiske par Basak Akbas/Zehra Lara Tekbas.
Linnea var med i kvalifikationen, hvor hun var oversidder i 1. runde, hvorefter hun i 2. runde blev besejret 6-3, 6-0 af Victoria Schnell Jacobsen (NOR).
Stefani Lekic tabte i 1. runde 2-6, 4-6 til Cecilia Engback (SWE).
I boys singles var der danskere med i kvalifikationen, mens både Patrick Kristensen og Sebastian Grundtvig ligesom i sidste uge er direkte i hovedturneringen, hvor begge er videre til 2. runde.
Patrick kom nemmest videre, idet han vandt på walkover over Oliver Andersson (SWE), der ellers havde fået wildcard, men han måtte trække sig med en “ruggig” forkølelse.
Sebastian havde efter cifrene at dømme heller ikke de helt store problemer, da han vandt 6-1, 6-1 over no. 722 Erik Grevelius (SWE), men som det fremgår af dagens rapport herunder fra Euroelite Tennis,, skyldes det at Sebastian spillede en af sine bedre kampe, hvor han spillede stabilt mod svenskeren, der forsøgte sig bl.a. med stopbolde og netangreb, men han fik aldrig nogen rytme mod Sebastian, som havde god længde på sine returneringer.
På den nyeste rangliste er 16-årige Patrick efter semifinalen i Kramfors i sidste uge avanceret 31 pladser, og han er nu no. 434, mens 14-årige Sebastian er avanceret 11 pladser til no. 468.
De to danskere er seedet henholdsvis 4 og 6 i single, hvor Patrick i 1/8-finalen møder 15-årige no. 1150 Daniil Glinka (EST) og Sebastian møder 15-årige no. 692 Robin Erik Parts (EST).
På papiret umiddelbart gode chancer for avancement til kvartfinalen for danskerne, som desuden er seedet 2 i double, hvor de i 1. runde møder Viktor Thoresson/Simon Wibler (SWE)
Kramfors måndag 14 mars*Publiceras idag efter en väldigt lång dag med många matcher igår.Idag skulle 8 omgångar…
Opslået af Euroelite Tennis på 15. marts 2016