Nikolaj Katic var eneste dansker i 2. runde i single, men han tabte i 3 sæt til 7. seedet svensker. Patrick Kristensen i semifinale i double

I onsdagens rapport fra Grade 4 turneringen ITF Kramfors Junior Challenge 2015 i Sverige, lægger KB-træner Rune Thomsen ikke skjul på sin (manglende) tilfredshed med dagens resultater

[quote_box_center]”Det har været en øv dag på kontoret desværre.”[/quote_box_center]

Nikolaj Katic var i aktion helt fra morgenstunden, da han kl. 0800 mødte den 7. seedede (723) Henrik Atlevi (SWE), og det startede fortrinligt, da Nikolaj vandt 1. sæt 6-3, men i starten af 2. sæt vendte kampen fuldstændigt.

[quote_box_center]”Efter at have vundet første set, taber han desværre meget ærgerligt det første game i 2. sæt, og så skifter kampen pludselig momentum, og en række “tvivlsomme kendelse” som modstanderen tog, gjorde desværre at Nikolaj slet ikke kunne holde sin game-plan og fokus.”[/quote_box_center]

Rune vurderer ellers, at Nikolaj med lidt mere “tur i den” kan gå til semifinalen i sådanne turneringer – og han tilføjer

[quote_box_center]”Han må bare hjem og arbejde hårdere og fokuseret på træning, og så skal resultaterne nok komme.”[/quote_box_center]

Måske kan det anbefales at læse, dette indlæg Tennispsykologi: Lær at lukke kampen, som Nicklas Pyrdol fik denne anerkendende kommentar til


I double blev det til dansk nederlag i 1/8-finalen, da Nikolaj Katic og Peter Kampen tabte 3-6, 2-6 til Tomas Jirousek (CZE)/Rudolf Molleker (GER).
Sidstnævnte havde dagen før sendt Patrick Kristensen ud i single, og i sidste uge vandt han ifølge sin første ITF titel i Kramfors, hvilket fremgår af hans tennis hjemmeside.

Selvom Rune gerne havde set, at hans egne KB-spillere (Nikolaj og Peter) havde vundet, kunne han dog glæde sig over, at Patrick Kristensen fra Skovbakken og hans makker Oskar Johnsson (SWE) er i semifinalen i double efter sejr 6-3, 6-4 over Jeremy Gschwendtner/Jake Hersey (GBR).
I semifinalen venter 2. seedede Gvidas Motuzas/Tomas Vaise (LTU).

Forrige artikelTennisavisen.dk søger flere skribenter der elsker tennis
Næste artikelITF Junior Brasilien: Både Hannestad og Francati i 3. runde samt semi i double
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.