2 U14 double-titler hos Tennis Europe følges op af Rebecca Munk Mortensen og svenske June Bjork med en ITF Grade 5 double titel
I maj 2018 indledtes et succesfuldt makkerskab, da Rebecca Munk Mortensen sammen med svenske June Bjork stillede op i U14 Girls doubles ved en Tennis Europe Category 3 turnering i Falköping i Sverige, hvor de indledte samarbejdet med en overbevisende 6-1, 6-1 sejr over Bjorks landsmænd Emilia Siewertz og Hanna Roslund, hvorefter de i kvartfinalen blev besejret efter 12-14 i match-tiebreak.
Allerede i deres næste turnering sammen 4 uger senere nåede de finalen ved en Category 3 turnering på Frederiksberg, og 3. gang blev lykkens gang, da de 2 uger senere vandt deres første U14 Girls doubles titel sammen ved en Category 3 turnering i Hørsholm – endda som første års U14.
I 2019 tilhører de begge den ældste U14 årgang 2005, og ligesom sidste år stillede de igen op sammen i Category 3 turneringen i Falköping, hvor de vandt endnu en titel sammen i U14 Girls doubles ved turneringen, hvor Zoe Du Pasquier Jensen, der også er årgang 2005, var i U14 Girls singles finalen, som blev vundet 6-4, 4-6, 6-4 af June Bjork, der således blev titel-vinder i både single og double.
TE U14 Falköping: Zoe finalist i single. Rebecca Munk vinder double med svenske June Bjork
Selvom Rebecca stadig er 13 år, og både June og Zoe tidligere i år er fyldt 14, har de mod på nye udfordringer, og derfor er de også begyndt at deltage i turneringer under ITF, hvor deltagerne kan være indtil 18 år, og alle de 3 nævnte 2005-piger har i den forløbne uge deltaget ved Grade 5 turneringen ITF High Coast Sweden Junior Open 2019 i Kramfors.
Zoe måtte nøjes med en enkelt kamp i både single og double, idet hun i 1. runde i single trak det korteste strå i en tæt kamp mod Tilde Jagare (SWE), der vandt 7-6(8), 6-4, og i doublen, hvor hun var seedet 3 sammen med Elisabeth Iila (EST), vandt det svenske par Sara Salemyr og Tuva Wallin 7-5, 6-3.
Rebecca og June var seedet 4, og de fulgte op på deres gode samarbejde, der som nævnt har resulteret i 2 TE Category 3 titler, og de kan nu også tilføje en ITF Grade 5 titel til samlingen, da de uden at afgive sæt undervejs vandt finalen 6-2, 6-3 over Salemyr og Wallin.
Undervejs til finalen havde de i 1/8-finalen vundet 6-0, 6-2 over Lisa Lundstrom og Elsa Hammerlund (SWE), og i kvartfinalen vandt de 6-3, 6-2 over Anna Aagaard Nielsen og hendes hollandske makker Coco Bosman, og semifinalen blev vundet 6-3, 6-1 over Gabriella Danielsson (SWE) og Madalina Josan (MDA).
17-årige Anna Aaagaard Nielsen måtte som den eneste af de danske deltagere gennem kvalifikationen i single, hvilket hun klarede overbevisende med sejr i kvalfinalen over Isabella Danielsson (SWE) 6-2, 6-0. og i hovedturneringen fulgte hun op med endnu en sejr 6-1, 6-3 over Elsa Hammerlund (SWE), inden hun i 1/8-finalen mødte turneringens favorit, 17-årige Sarina Reinertsen (NOR), der vandt 6-1, 6-1.
Inden Rebecca og June havde vundet over Anna og Coco Bosman i kvartfinalen i double, havde de i 1/8-finalen vundet 3-6, 6-2, [10-4] over svenskerne Alice Widell og Ruya Mavi.
Rebecca, der var seedet 7 i single, blev ligesom Anna stoppet af den norske favorit Sarina Reinertsen, som i semifinalen vandt 6-2, 6-1, efter at Rebecca i de 2 første runder havde vundet over svenske modstandere – 6-3, 6-0 over Gabriella Danielsson og 6-3, 6-4 over Emilia Roslund – og i kvartfinalen 6-3, 7-6(5) over Matylda Burylo (POL).
Rebeccas præstationer fik anerkendende omtale i dette opslag på KB’s Facebook-side.
Anna og Rebecca var ikke de eneste, der måtte bøje sig for Sarina Reinertsen, der blev vinder af Girls singles, da hun i finalen vandt 6-1, 2-6, 6-1 over June Bjork, der som den eneste tog sæt fra den suveræne nordmand, der havde vundet overbevisende 2-sæts sejre på vej til finalen.
Tennisavisen har ikke et præmie-billede fra singlen, men Norges Tennisforbunds fotograf Espen Hildrup har i stedet fremsendt nedenstående billede med Reinertsen.
Da turneringen blev afviklet for 15 år siden i Grade 3 kategorien blev finalen i Girls single vundet af den 13-årige dansker, Caroline Wozniacki, der vandt 4-6, 6-2, 6-1 over Sorana Cirstea (ROU), der begge efterfølgende har markeret sig på WTA-touren.
Der var også dansk deltagelse hos drengene, hvor det bedste resultat i Boys singles blev en kvartfinale, hvor 16-årige 7. seedede Asger Emil Ildor efter 2 sejre over svenske spillere – 6-0, 6-1 over David Van Nunen og 4-6, 7-5, 6-4 over Axel Bergdahl – mødte den 3. seedede 17-årige svensker Karl Fredrik Utheim, der vandt 6-3, 7-6(2), og senere vandt Utheim i finalen 6-3, 6-4 over den 16-årige svensker Alexander Eriksson.
18-årige Jonas Hembo Mathiasen havde wildcard til turneringen, og han vandt i 1. runde 6-3, 6-2 over Sebastian Jonsson (SWE), hvorefter han i 1/8-finalen blev besejret 6-2, 6-2 af Anton Stendal (SWE).
17-årige Felipe Mikkelsen mødte i 1. runde 15-årige Tobias Wallin (SWE), der vandt et tæt opgør 6-1, 1-6, 7-6(3), men til gengæld fik Felipe sammen med Asger et godt resultat i double, hvor de i 1/8-finalen vandt 6-1, 4-6, [10-8] over svenskerne Felix Petrov og Vincent Turina, og i kvartfinalen 6-3, 6-3 over et andet svensk par, Boris Bojovic og Alexander Eriksson.
I semifinalen blev de besejret 6-4, 6-4 af det 1. seedede svenske par Anton Stendal og Jan Koupil, som i finalen vandt 6-4, 3-6, [15-13] over landsmændene Hannibal Borg og Robert Minasyan, der i kvartfinalen havde vundet 6-1, 6-2 over Jonas og hans svenske makker Eldin Nokic, der i 1/8-finalen vandt 6-3, 4-6, [10-5] over det 2. seedede svenske par Mark Bolin og Karl Fredrik Utheim.