I sin første turnering som full-time player hos EuroElite fik Patrick Kristensen akilles-problemer i sin 2 kamp i Malaysia, men han ventes klar til Grade 2 i Thailand

I starten af september blev Tennisavisen informeret om, at EuroElite i denne sæson vil forsøge sig med at arbejde med en full-time player, og at der er tale om 17-årige Patrick Kristensen, som er i gang med sin næstsidste sæson som junior.

Det fortælles, at Patrick har brug for at arbejde full-time for at få indfriet sit potentiale, og han har haft god succes med EuroElites form for coaching og match play mentalitet og deres taktiske concept.
Dave Bandelin fremhæver, at Patrick har rejst med EuroElite i 4 år, og de kender ham som en “great person”, hvilket er årsagen til, at de har valgt at begynde netop med ham.

Det er planen, at Patrick har Andre Andersson og Kalle Averfalk som de primære coaches, når Dave selv er på rejser, og han bor i Höllviken hos Dave eller privat hos lokale EuroElite spillere, og han kommer til at træne et par dage ugentlig med Fair Play Tennis Acedemy’s topspillere.

Desuden er der accept fra Båstad Tennis Gymnasium til, at Patrick hver anden uge befinder sig et par dage hos Linus Bergevi, hvilket blev bragt i stand efter invitation fra Niklas Rosengren og Pontus Bergevi, som kører akademiet, og de var meget begejstret over dette

Hvis dette arrangement bliver en succes, vil det samme tilbud også blive givet til andre, men højst for 2-3 spillere ad gangen, og de vil blive håndplukket, så man er sikker på at både forældre og spillere er helt indforstået med de værdier, som EuroElite står for (trustworthiness, low-maintenance, passion, integrity and sportsmanship, work ethic and discipline).

Patrick kommer også til at rejse med EuroElites Germany Futures Pro, hvor Michael Andreason fortæller, at Patrick altid er velkommen til – uden ekstra omkostninger – at komme og træne i Piding (nær Salzburg), hvilket især 20-årige Philipp Schroll (AUT), som denne sommer optjente 5 ATP-point i Europa, vil kunne nyde godt af.

Patricks første tennisrejse – efter indgåelsen af ovennævnte aftale – foregår i Østen, hvor Patrick også tidligere har rejst med EuroElite, og den første turnering er Grade 3 turneringen 28th Sarawak Chief Minister’s Cup (II) ITF Junior Circuit, Kuching, Malaysia, som fik et lidt specielt forløb med skader i begge kampe.

I 1. runde førte Patrick, der er no. 495 på ITFs junior-rangliste, 5-1 i 1. sæt uden at være udfordret mod Nikit Reddy (USA), da amerikaneren måtte trække sig med en skade.
I næste runde mod 11. seedede no. 360 Simen Sunde Bratholm (NOR) tabte Patrick 1. sæt mod en fejlfri modstander, men i 2. sæt fik Patrick tilkæmpet sig overtaget og førte 5-4 og havde momentum, da han fik problemer med sin akillessene, og han tabte derefter kampen 2-6, 6-7(3), og derfor må han se frem til nogle dages pause, men det forventes dog, at han vil være klar til næste uges LTAT ITF Junior Grade 2 i Nonthaburi i Thailand, hvor Patrick også er i hovedturneringen.

Selvom turen primært handler om tennis, er der også plads til kulturelle oplevelser – såsom besøg hos orangutanger

 

 

Forrige artikelWTA Hong Kong 2016: Caroline klar til semifinalen
Næste artikelWTA Hong Kong 2016: Caroline vinder EX etternes opgør
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.