Det blev også til dansk sejr i den sidste 1. runde kamp, da Nikolaj Katic gik videre. Alle doubler med danske spillere er videre til kvartfinalerne
For de danske deltagere minder Grade 4 turneringen SEB Outdoor Open i Ljuseveka om en landskamp mod svenskerne.
Som omtalt – ITF Junior Ljuseveka: Da-da til svensken på succes-fuld dansker-dag – endte 1. runde tirsdag med dansk 5-1 føring.
Nikolaj Katic sørgede med endnu en dansk sejr i den sidste 1. runde kamp for, at føringen blev udbygget til tennis-cifrene 6-1, da han vandt 6-4, 7-6(3) over Ludvig Hallgren (SWE), og dermed fik han samtidig taget hævn over svenskeren, som i kvalifikationen havde slået Sean Zachory Ellingsen ud.
Nikolajs næste kamp i 2. runde betegner KB-træner Rune Thomsen som “Balkan-opgør”, da både Nikolaj og hans svenske modstander 6. seedede (497) Filip Malbasic (SWE) har rødder fra henholdsvis Kroatien og Bosnien.
Den “poetiske” KB-træner betegner onsdagens doubler som “Svensk invasion” af de danske deltagere på grund af disse resultater, som bød på sejre til samtlige danske spillere
Boys double
Nikolja Katic/Patrick Kristensen (DEN) vs. Ilir Bashota/Viktor Thoresson (SWE) 6-4, 6-4
Kasper Elsvad/Sean Zachory Ellingsen (DEN) vs. Johan Garpered/Anton Ornberg (SWE) 6-2, 6-1
[2] Philip Hjort (DEN)/Rudolfs Mednis (LAT) vs. Erik Grevelius/Gustaf Navarp (SWE) 6-3, 4-6, [10-7]
Girls double
Victoria Carsten (SWE)/Hannah Viller Møller (DEN) vs. Therese Ekdahl/Olivia Pezo (SWE) 6-3, 6-1
Olga Helmi (DEN)/Anette Maelt (EST) vs. Jennifer Jussi/Ena Ovcina (SWE) 7-5, 6-1
Rebekka La Cour Hillingsø (DEN)/Maileen Nuudi (EST) vs. Elin Hellberg/Peggy Rooke (SWE) 6-1, 5-7, [10-4]
De 2 sidste resultater betyder at Olga og Rebekka møder hinanden i den ene kvartfinale.