August Holmgren vinder for 3. gang i 2. runde over Valdemar Holm. Patrick Kristensen og Philip Hjorth ude efter 2. runde
Tennisavisen kan jævnligt berette om kampe, hvor de danske spillere eller deres træner/coach fremsender kommentarer til kampene.
Denne gang er omtalen baseret på en beretning fra de 2 svenske spillere William Lindqvist Nilsson og Valdemar Holm, der sammen med August Holmgren, Philip Hjort og Patrick Kristensen deltager i turen til Østen med Euroelite Tennis.
I denne uge afvikles 3. turnering på turen, Grade 2 turneringen Chang Tahiland ITF Juniors G2, Nonthaburi, Tahiland, og ved skæbnens ugunst magede lodtrækningen sig således, at Valdemar Holm for 3. uge i træk mødte August Holmgren i 2. runde.
August var som 7. seedet oversidder i 1. runde, hvor Valdemar vandt ubesværet 6-0, 6-0 over Saranpahon Siriwanichkul (THA), der havde wildcard.
De 2 første kampe var meget jævnbyrdige opgør, som i begge tilfælde resulterede i sejr til August, som vandt 6-3, 6-4 i Kuching for 2 uger siden, og i sidste uge blev det til sejr i 2 meget jævnbyrdig tiebreaks 9-7, 8-6.
Det er svært at forestille sig, at det kunne blive endnu mere jævnbyrdigt i det 3. opgør, men det var lige præcis, hvad der skete, da August vandt 6-2, 3-6, 7-6(2) efter at have overlevet matchbold ved stillingen 4-5 i 3. sæt i en kamp med flere afbrydelser på grund af regn.
Selvom man som dansker altid holder med danske spillere, kan man ikke undgå at få en smule medlidenhed med Valdemar Holm, som i alle 3 opgør mod August har leveret præstationer, som berettiger til at nå endnu længere end 2. runde, hvis han ikke var så uheldig hver gang at møde en så formstærk spiller som August så tidligt i turneringen.
Herunder gengives bloggen fra de 2 svenskere, som desuden omtaler de øvrige kampe fra de 2 første runder i turneringen.
Bemærk i øvrigt, at August ligesom i en tidligere kamp viste sig som en ægte gentleman, da han i den afgørende tiebreak ved 5-2 ændrede en fejl fra dommeren, som dømte dobbeltfejl på Valemars serv, som August kunne se var indenfor. August vandt alligevel bolden efter en ny 2. serv.
Patrick Kristensen var den eneste af danskerne, som spillede 1. runde mandag, hvor han vandt over (1155) Tanupat Atthakorn (THA) 6-4, 6-2.
I tirsdagens 2. runde mødte han 3. seedede (153) Alexis Canter (GBR), som fik god modstand af Patrick, som var med til 40-40 i de fleste partier, men det blev i de fleste tilfælde britten, som vandt de afgørende bolde, og han vandt kampen 6-2, 6-1.
Philip Hjorth var som tidligere omtalt i finalen i Ipoh mod August, og derfor spillede han ikke sin 1. runde kamp mandag mod (2173) Natthasith Kunsuwan (THA), der havde wildcard.
I stedet blev kampen spillet tirsdag, og det startede også fint, idet Philip vandt 1. sæt 6-2.
En enkelt hviledag efter de mange kampe i Ipoh var dog i underkanten for Philip, som var tvunget til at tage en medical timeout i starten af 2. sæt på grund af krampe.
Det lykkedes alligevel at vinde sættet, og han vandt derved kampen 6-2, 6-4.
Billedet af Philip herover er fra denne kamp.
Philip havde ikke fået den bedste lodtrækning, da han i 2. runde skulle møde 1. seedede Robert Wrzesinski (LTU), der er no. 100 på ranglisten, og det blev ikke bedre af, at kampen skulle spilles samme dag.
Philip tabte derefter kampen 2-6, 2-6, men sammenholdt med en semifinale og finale i de 2 første turneringer må Philips resultater på turen hidtil være mere end godkendt.
August er således den eneste af danskerne, som er videre til 1/8-finalen, hvor han møder 10. seedede Mohamed Abdel-Aziz (EGY).
3. seedede Alexis Canter (GBR), som sendte Patrick Kristensen ud, møder danskernes team-kammerat 10. seedede (459) Herik Atlevi (SWE), som vandt over kval-spilleren Yuttana Charoenphon (THA) 7-6, 6-4.
De øvrige svenske deltagere Oskar Johnsson og William Lindqvist Nilsson blev begge slået ud i 2. runde.
Patrick vandt mandag sammen med Henrik Atlevi 1. runde i double efter en marathon-matchtiebreak over Tonkla Mulada/Thawin Suksathaporn (THA) 4-6, 6-1, [18-16].
Resultaterne fra tirsdagens doubler er endnu ikke modtaget
Patrick og Henriks modstander i 1/8-finalen er 7. seedede Ajeet Rai (NZL)/Charles Roberts (THA).
Philip og August er seedet 5 og deres modstandere er Patcharapol Kawin/Kasidit Samrej (THA).
Blogg AsienIgår hade EuroElite en perfekt dag där vi vann 4 av 4 matcher. Idag stod det dock redan klart att 1…
Posted by Euroelite Tennis on 20. oktober 2015
Billeder af William Lindqvist Nilsson og Philip Hjorth
Posted by Euroelite Tennis on 20. oktober 2015