Rebekka La Cour Hillingsø er videre til 2. runde, hvor hun møder Lucky Loser, som slog 1. seedede ud. Alle danske deltagere vandt 1. runde i double

KB-træner Rune Thomsen var meget tilfreds, da Rebekka La Cour Hillingsø ved Grade 4 junior-turneringen Oslo ITF 2015 med 3 sejre i kvalifikationen har vist, at hun har hævet sit bundniveau og er blevet mere stabil gennem en hel kamp.

Tirsdag spillede Rebekka mod (688) Katie Lafrance (USA) i 1. runde af hovedturneringen, og i starten af kampen blev spillet påvirket af nerverne, hvilket resulterede i en del fejl, og Rebekka tabte et jævnbyrdigt 1. sæt 3-7 i tiebreak.

I løbet af kampen blev rytmen efterhånden bedre, hvilket også udmøntede sig i resultatet, hvor Rebekka endda uddelte æg i 3. sæt. Kampen endte med sejr på 6-7(3), 6-4, 6-0.

På forhånd kunne det forventes, at Rebekka i tilfælde af sejr, skulle møde 1. seedede (362) Astrid Wanja Brune Olsen (NOR), men hun tabte sensationelt 0-6, 1-6 til (1947) Eva Alexandrova (BLR), som var kommet i hovedturneringen som Lucky Loser.

Olga Helmi advarer dog mod at undervurdere hviderusseren, som spillede en god kamp, men Brune Olsen havde ikke nogen god dag.
I Rebakkas halvdel af lodtrækningen er kun en enkelt seedet spiller tilbage, 6. seedede Jovana Vukovic (SRB), som Rebekka i tilfælde af sejr i 2. runde kan møde i kvartfinalen.
Olga er seedet 8 i nederste halvdel, hvor både 2. 4. og 5. seedet fortsat er med.

Onsdag spiller både Olga og Rebekka 2. runde, hvor Olga spiller 1. kamp på Court 4 mod (880) Maria Vittoria Viviani (ITA), og Rebekka spiller 1. kamp på Court 11.

3 danske sejre i double

Tirsdag blev 1. runde i doublerne afviklet, og alle 3 danske deltagere gik videre til kvartfinalen efter disse resultater

Philip Hjorth (DEN)/Rudolf Molleker (GER) vs. David Norfeldt/Axel Oljons (SWE) 7-5, 7-6(3)
[3] Olga Helmi (DEN)/Natalija Popovic (SRB) vs. Thilde Kjorstad/Caterina Luisa Rokke (NOR) 6-3, 6-3
Rebekka La Cour Hillingsø (DEN)/Helena Jansen Figueras (ESP) vs. Victoria Halvorsen/Elinor Storkaas (NOR) 6-2, 6-0

Kvartfinalerne spilles onsdag således
Olga/Popovic vs. Ida Ferding/Alexandra Viktorovitch (SWE) – 3. match Court 9
Rebekka/Figueras vs. Eva Alexandrova (BLR)/Kristina Sorokolet (RUS) – 3. match Court 10
Philip/Molleker vs. [4] Salvador Bandeira (POR)/Carlos Kelaidis (SUI) – 4. match Court 8

 

 

Forrige artikelWTA Doha: Dulgheru hindrer Cornet i revanche mod Wozniacki
Næste artikelITF Junior Oslo: Rebekka slår Lucky Loser. Olga ude. Dansk møde i double semi
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.