August Holmgren er i denne uge tilbage i en god stime, og med sejr over top 80 venter i kvartfinalen 1. seedet italiener
Inden omtalen af torsdagens 1/8-finale ved Grade 2 turneringen 24 Int. Tournament U18 Cittá di Prato i Italien bringes August Holmgrens egne betragtninger om kampen efter sejren 6-1, 6-4 i 2. runde over no. 179 Federico Iannaccone (ITA)
“Jeg vidste at han ikke er mentalt stærk, og at jeg ville få en del gratis point, hvis jeg kom foran tidligt.Det gjorde jeg, og det virkede. Det virkede som om han ikke helt kunne finde rytmen i første sæt, så min taktik var meget succesfuld. En stor del af tennis er vel også at få modstanderen til at spille dårligt…
Jeg startede andet sæt med at breake ham, men så rushede jeg vist lidt for meget, og prøvede at afgøre bolden 1-2 slag for tidligere end i første sæt, og så missede jeg meget mere.
Det samme skete i min serv fra 3-2 til ham. Jeg fandt heldigvis tilbage til tålmodigheden og roen i mit spil. Jeg breakede efter et langt parti, holdt serv, breakede igen (han lavede dobbelt fejl ved 30-40 ?) og holdt serv ret simpelt.”
Desuden et par reflektioner over, hvad der kan forbedres
“Hvis jeg kan holde presset med 60% styrke, skal jeg blive ved, og bygge pointet op, indtil jeg finder en reel åbning, hvor jeg kan lave en forced error eller vinder med et 80% slag. Nogle gange kom jeg til at prøve at forcere en åbning, hvor der ingen var, og det førte til fejl”
I fredagens 1/8-finale mødte August 7. seedede no. 79 Chukang Wang (CHN), som trods den højere rangering ikke kunne true danskeren, som vandt 6-0, 6-4.
Her følger hans egen oplevelse af kampen mod Wang, der forinden havde vundet over Augusts team-kammerat fra JNTA, Emil Ruusuvuori (FIN) 1-6, 6-3, 7-6(3)
Vi startede med to lange partier, som jeg endte med at vinde. Derefter vandt jeg resten af sættet forholdsvist nemt.
Han havde et godt serveparti i starten af andet. Vi holdt begge serv til 4-4, hvor jeg breakede ham, og holdt serv bagefter. Jeg lavede sindsygt mange uprovokerede fejl, når han servede.”
samt nogle efterfølgende reflektioner
“Never chance a winning gameplan. IGEN!I første sæt byggede jeg pointene op med forhånden og ventede roligt på en chance for at afslutte, hvorimod jeg i andet sæt, prøvede at afslutte pointet lidt for hurtigt. Ligesom i går! 🙁
Heldigvis servede jeg godt i hele kampen, og havde kun 2 breakbolde imod mig, som jeg reddede.
Han vandt kun 1 parti af sig selv. Det var i det første i andet sæt, hvor han servede godt. Jeg kunne have vundet alle andre, hvis jeg havde holdt mig til taktikken, for han er en lille fyr der ikke kan slå en bule i en blød hat.”
I kvartfinalen møder August 1. seedede (42) Liam Caruana (ITA), der vandt over 13. seedede (119) Sebastian Arcila (PUR) 7-6(5), 6-3