Som omtalt under SALK Open: Philip Hjorth solgte sig dyrt blev det kun til en enkelt kamp i single-rækken for Philip Hjorth, som dog gav den 2. seedede Karl Friberg kvalificeret modstand.
Philip har uden tvivl haft god gavn af de impulser, som han fik tidligere på året, da han sammen med August Holmgren, Patrick Kristensen og Tobias Lentz var på et 5 ugers tennis-eventyr i Østen med Euroelite Tennis.
Et resultat af Philips fortsatte udvikling er blandt andet, at han forleden vandt finalen ved Grand Prix stævnet i Farum.
Ved SALK Open deltager Philip i double sammen med Henrik Atlevi (SWE), og de fik en glimrende start med sejr 6-2, 6-4 over Jesper Akerlund/Kristian Prior (SWE)
De møder onsdag 1330 1. seedede Gabriel Currlin (SUI)/Marvin Moeller (GER) i kvartfinalen, som under alle omstændigheder bliver årets sidste kamp for Philip, der dog formentlig vil gøre meget for at næste års første kamp bliver helt fra starten af 2015.
Som nævnt under ITF Junior Salk Open: Olga Helmi oppe mod overmagten kunne 14-årige Olga Helmi ikke stille meget op mod 8. seedede Malene Helgo (NOR) i single.
Det samme blev tilfældet i double, hvor Olga sammen med Aubane Ville (FRA) tabte 2-6, 1-6 til 3. seedede Astrid Wanja Brune Olsen/Malene Helgo (NOR)