Begge danske deltagere er videre efter 2-sæts sejre i 1. runde af hovedturneringen. Sammen er de klar til at deltage i double

Heller ikke i sin tredje ITF Junior turnering lykkedes det for 13-årige Hannah Viller Møller at tabe i 1. runde, da hun ved  Grade 4 turneringen Estonian Junior Cup i Tallin, Estland vandt sikkert 6-2, 6-1 over 18-årige Polina Tsernjak (EST), som ikke er uvant med at deltage i sådanne turneringer.

Tennisspilleren Hannah Viller Møller
Foto: Sportsfotograf.com.

I 2. runde er modstanderen en del yngre, når Hannah møder 14-årige no. 649 Ooana Orpana (FIN), som til gengæld er seedet 8, så Hannah skal ikke forvente, at det bliver nemmere af den grund.

15-årige Olga Helmi kom også fint fra start, da hun i sin første kamp vandt 6-2, 7-6(2) over (1464) Aukse Maciulaityte (LTU).
Olga møder i 2. runde Ekaterina Shalimova (RUS), som har vundet 2 kampe i kvalifikationen samt 1. runde, alle i 2 sæt.

Olga og Hannah spiller også sammen i double, hvor de i 1. runde møder Paula Joukanen (FIN)/Maria Lota Kaul (EST). Formentlig knap så “skræmmende” double-modstandere, som Olga mødte i Elitedivisionen i lørdags, hvor Julia Boserup og Mai Grage stod på modsatte side af nettet.

Forrige artikelFrench Open: Så er årets 2. Grand Slam skudt i gang
Næste artikelFrench Open: Det gik “Knapp” så godt.
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.