Efter 2 sejre i tabte Olga Helmi i kvartfinalen i single. Det blev også til 2 sejre i double, hvor Olga og italiensk makker trak sig før semifinalen
16-årige Olga Helmi har i den forløbne uge deltaget i Grade 4 turneringen ITF U18 Empire Cup 2017 i Trnava i Slovakiet, hvor hun var seedet 1 i både single og double.
Efter komfortable sejre i både 1. runde og 1/8-finalen tabte Olga i kvartfinalen 6-4, 2-6, 2-6 til no. 756 Nina Stankovska (SVK).
Forinden havde hun først vundet over no. 467 Juliya Popyk (UKR) 6-3, 6-2, og derefter 6-2, 6-1 over no. 366 Klara Petrovicka (SVK).
Olgas doublemakker var 8. seedede no. 355 Enola Chiesa (ITA), som i 1. runde tabte 6-4, 4-6, 0-6 til Nina Stankovska, der efter sejren over Olga møder 4. seedede no. 253 Lenka Stara (SVK), som i januar vandt en Grade 4 turnering i Oberpullendorf i Østrig.
Olga var for få uger siden no. 200 på ITFs rangliste, men efter at point fra sidste års titel i Gjovik i Norge er forældet, er hun faldet til en placering som no. 249.
Da Olga og Enola Chiesa er seedet 1 i double var de oversiddere i 1/8-finalen, og med en kneben sejr i kvartfinalen over Denisa Hunkova (CZE)/Vanda Vargova (SVK) 3-6, 6-4, [11-9] var de videre til semifinalen, men de trak sig fra turneringen, og derfor er det slovenske par Tina Cvestkovic og Anja Gal i finalen på walkover.
Parret havde også walkover i 1. runde mod det 4. seedede par Kristina Novask (SLO)/Ielyzaveta Skorokhodova (UKR), så finalepladsen blev sikret med en enkelt sejr, da de i kvartfinalen uden større besvær vandt over Juliya Popyk/Valeriya Rozenkova (UKR) 6-0, 6-2.
Lidt for ofte ser man spillere forlade double-rækken, når de er slået ud i single, men Tennisavisen har dog ikke kendskab til årsagen i dette tilfælde.