Christian Sigssgaard (billedet) og Johannes Ingildsen afsluttede en fornem uge i Ungarn med at stryge til tops i doublerækken ITF grade 2 juniorturneringen i byen Boduörs. I finalen slog det danske par det tjekkisk/australske par Kopriva/Morell Raschiatore med 4-6,6-4 (10-5).

Det giver hver af de to danskere 75 double points hver til verdensranglisten. På juniorverdensranglisten har man en kombineret ranking der betyder at singlepoints tæller fuldt igennem fra de 6 turneringer man har klaret sig bedst i og dertil lægges 25% af doublepoints til fra de 6 doubleturneringer man har klaret sig bedst i, og så har man de points hvorfra man udregner placeringen på verdensranglisten.

Så der venter de to danskere en pæn fremgang på juniorverdensranglisten. I den kommende uge deltager de begge i en tilsvarende ITF grade 2 juniorturnering ligeledes i Ungarn.

 

Forrige artikelShabib skyder med skarpt efter samfundsnormerne
Næste artikelITF Future Winnipeg: Løchte tabte til amerikaner
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.