I denne uge spiller Mohamed Shabib og Philip Ørnø en ITF turnering i Kuwait. Selvom de rejser rundt sammen lige nu, så ramte vennerne sammen i et opgør som udspillede sig kl. 07.30 dansk tid, hvilket medførte en sejr til Philip Ørnø med cifrene 6-3, 6-2.
Vi har på Tennisavisen.dk ikke haft kontakt til de to spillere, men det er altså Philip som trak det længste strå og han er dermed videre til anden runde.
I anden runde møder Philip vinderen af opgøret mellem David Pel fra Holland og Quentin Halys fra Frankrig. Det bliver spændende at se hvor langt Philip kan gå i denne turnering.