17-årige Olga Helmi har trænet meget på det fysiske for at gøre sig klar til Women's Futures, hvor hun netop har optjent sit første point til WTA-ranglisten

WTA-ranglisten er ikke overbefolket med Danske navne, hvor der på den aktuelle ranglisten kun findes Caroline, Karen og Emilie (no. 6 Wozniacki, no. 474 Barritza og 757 Francati).

Det næste Dansker på WTA-ranglisten kan meget vel blive Olga Helmi, som senest deltog i ITF junior-sammenhæng i en Grade 2 turnering i Bytom i Polen i starten af Juni, hvor hun efter en uheldig lodtrækning tabte i 1. runde til 1. seedede no. 103 Ania Hertel (POL), og ugen efter deltog hun for første gang i 2017 i en $15.000 turnering, hvor hun tabte i 3 sæt til 27-årige Janna Hildebrand (GER).

Derefter har Olga ikke deltage i international sammenhæng i ca. 5 uger, hvilket ikke skyldes skader, da Olga ifølge eget udsagn “aldrig” er skadet.
Til gengæld har hun benyttet perioden til at træne rigtig meget fysisk, så hun kan forberede sig til Women’s Futures, hvor hun fremover gerne vil spille flere turneringer, men hun vil dog stadig mikse det op med junior-turneringer.

I denne uge har Olga deltaget i $15.000 turneringen Open International Féminin des Contamines i Les Contamines-Montjoid i Frankrig, hvor hun var direkte i hovedturneringen, og derfor var der et enkelt rangliste-point på spil, da hun i 1. runde (R32) mødte 18-årige Sofia Haydee Nicolini (ARG), der sluttede sin junior-karriere sidste år, hvor hun opnåede sin bedste ITF-rangering som no. 324.

Argentineren var videre fra kvalifikationen efter en sejr i 1. kvalrunde og en walkover i kvalfinalen, hvorefter hun i 1. runde af hovedturneringen tabte 2-6, 2-6 til Olga, som derved tjente sit første WTA rangliste-point.

Det blev ikke til flere i denne omgang, idet Olga i 1/8-finalen tabte 3-6, 3-6 til 5. seedede Yana Morderger (GER), som for en måned siden havde sin højeste rangering som no. 518.

Med mindre reglerne er ændret, er et enkelt point ikke nok til at få sit navn på WTA-ranglisten, hvor man enten skal have point fra 3 forskellige turneringer eller have mindst 10 point, og derfor må Olga vente til hun får de nødvendige sejre i kommende PRO Circuit turneringer.

Det næste point forsøger Olga at optjene allerede i den kommende weekend, hvor hun deltager i kvalifikationen til $25.000 turneringen OPEN CASTILLA Y LEON , VILLA DE EL ESPINAR i Spanien.
Lørdag møder hun i 1. kvalrunde 16-årige Ines Benito (ESP), der i starten af juni vandt sin hidtil eneste ITF sejr 8-6 i 3. sæts tiebreak.

Hvis Olga vinder den kamp, kan hun optjene sit næste WTA-point, hvis hun også vinder kvalfinalen, hvor lodtrækningen ikke er den mest optimale, da hun i så fald møder 26-årige 1. seedede Nuria Parrizas-Diaz (ESP), der er no. 504 efter at hun to uger i træk var i semifinalen i 15K turneringer i Portugal.

Forrige artikelDagens kampe lørdag 29. juli: Caroline Wozniacki spiller den 2. kamp efter kl. 13:00
Næste artikelEYOF Györ: OL-guld til Clara Tauson efter suveræn turnering
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.