Efter sejr i de 2 første runder ved $50.000 turneringen i Macon, Georgia, USA blev 1/8-finalen endestation for 23-årige no. 189 Julia Boserup (USA), som tabte med de klare cifre 2-6, 0-6 til 28-årige no. 295 Kateryna Bondarenko (UKR), som i perioden 2007-2011 var i top 100 med en 29. plads i oktober 2009 som højdepunkt.

Siden US Open 2012 spillede hun ingen turneringer, indtil hun i april 2014 genoptog karrieren.
Starten gik lidt trægt, idet hun i de første turneringer ofte blev slået ud allerede i kvalifikationen eller 1. runde af hovedturneringen, selvom hun primært deltog i ITF-turneringer.

På det seneste er resultaterne dog begyndt at blive bedre, da hun i september nåede semifinalen i $50.000 turneringen i Las Vegas, og ugen efter vandt hun en $25.000 turnering i Monterrey, Mexico, mens hun i sidste uge var i kvartfinalen i $50.000 turneringen i Tampico, Mexico, så noget tyder på, at hun kan være på vej tilbage mod top 100 igen.

Julia har fortalt, at hun i den kommende uge deltager i en $50.000 turnering i New Braunfels, Texas, og derefter i en tilsvarende turnering i Captiva Island, Florida.
Desuden har hun givet tilsagn om, at hun i Tennisavisen på et tidspunkt vil fortælle om, hvordan hun oplever tilværelsen som professionel tennisspiller på ITF-turen.

 

Forrige artikelITF Osaka: Emilie Francati i double-finale. Tabte til no. 4 i single
Næste artikelWTA-slutspil: Caroline Wozniacki et mulehår fra VM-finale
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.