I en af aftenens sidste kampe, sikrede Frederik Løchte Nielsen sig en sikker sejr.

Den forsvarende mester spillede sig i aftes videre til anden runde, efter en hurtig sejr 6-2, 6-4 over britiske Alastair Gray, som ligger godt 500 pladser længere tilbage på verdensranglisten end Løchte, hvor danskeren pt. er nummer 574.

Løchte Nielsen er med på wildcard i turneringen. Som nævnt vandt Løchte turneringen sidste år, i et ellers resultatmæssigt tyndt år for den danske veteran.

Nu venter den spanske kvalifikationsspiller Alberto Barroso Campos i anden runde. En spiller der ligger no. 1530 på den aktuelle verdensrangliste.

Løchte ikke alene

Ved turneringen deltog også “tennis-turisten” Morten Lyngbæk, som vi november lavede dette portræt af: Morten Lyngbæk

Desværre blev det til et hurtigt exit for danskeren, som tabte 6-1, 6-3. Det var Lyngbæks blot anden turnering i år, efter han i maj måtte forlade en tilsvarende turnering i Italien, hvor det også kun blev til en enkelt kamp.

 

Forrige artikelSM Junior: Der er ikke langt fra Roland Garros til Fredensborg
Næste artikelDagens kampe torsdag 15. juni: Med Federer ude muligheder for Dimitrov og Berdych
Lars Ostenfeldt
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.