Med finalen ved $10.000 turneringen Merrill Lynch Futures, Pittsburgh, PA, USA sluttede sejrs-stimen for Mikael Torpegaard, som forinden havde vundet 3 kampe i kvalifikationen og yderligere 4 kampe på vejen mod finalen.
Modstanderen i finalen var 1 seedede no. 349 Emilio Gomaez (ECU), som selv er inde i en stime af sejre.
Sejren i finalen på 6-4, 6-4 over Mikael Torpegaard var hans 10. sejr i træk, idet han også vandt sidste uges $10.000 turnering i Rochester, hvor Mikael også deltog og vandt 4 kampe, inden han tabte i 2. runde af hovedturneringen.
Mikael har tidligere fortalt, at han 10. juli rejser til Danmark, og at han derefter – inden han vender tilbage til college tennis i Ohio State – deltager i 2 ITF-turneringer i Finland, hvor han har store chancer for at optjene de få point, der mangler for at opnå sommerens delmål, som er at komme i top 1000 på ATP-ranglisten, hvor finalepladsen i Pittsburg gav 10 point.