Tennisavisen har mødt ITFs Præsident David Haggerty, som i et interview fortalte om perspektiverne i en ny turnerings-struktur, hvor indtil 750 professionelle spillere kan gøre tennis til en levevej
Undertegnede blev 1. april kontaktet af Danmarks repræsentant i ITF (International Tennis Federation) Thomas Kønigsfeldt, der fortalte at ITFs Præsident David Haggerty besøgte Danmark, og han tilbød at Tennisavisen kunne få mulighed for at lave et interview med ham dagen efter på hotel The Square på Rådhuspladsen.
Denne enestående chance siger man naturligvis straks Ja Tak til, selvom der efterfølgende indsneg sig den tanke, at der kunne være tale om en grov Aprilsnar – for hvor tit får man lige tilbudt at møde Præsidenten for en af sportsverdens mest magtfulde organisationer?
Det var dog ikke nogen Aprilsnar, selvom Præsidenten – efter en rundtur sammen med Thomas Kønigsfeldt og DTFs Formand Henrik Thorsøe hos 5 danske tennisklubber – mødte op i receptionen på The Square tre kvarter efter det aftalte tidspunkt, da en telefon-konference havde forsinket tidsplanen.
Der blev også tid til en vandretur under besøget i Humlebæk Idrætscenter, hvor Fredensborgs Borgmester Thomas Lykke Pedersen var med til at holde humøret højt.
Thomas Kønigsfeldt var også til stede under Tennisavisens interview, som fandt sted i reception på The Square.
Davis Cup og College tennis
Selvom hovedformålet med interviewet er at belyse ITFs påtænkte ændringer i turnerings-strukturen, handlede det første emne i interviewet om problematikken, at college spillere ofte er nødsaget til at melde afbud til Davis Cup, hvilket flere gange har været omtalt i Tennisavisen.
David Haggerty blev spurgt om ITFs officielle holdning til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at mange af de bedste spillere i de mindre tennis-nationer vælger amerikansk college tennis, frem for at deltage i Futures samt spille nationale holdkampe og Davis Cup.
Haggerty svarede at spillerne har forskellige tilgange (pathways) til professionel tennis, og han anførte at gennemsnitsalderen for top 100 spillere for nogle år siden var yngre, og derfor forsøgte flere spillere at blive professionelle på et tidligere tidspunkt, end det er tilfældet nu, hvor gennemsnitsalderen er 27-28 år.
Derfor tager det ofte flere år end tidligere at kæmpe sig op til en rangliste-placering, hvor spillerne kan få det til at hænge sammen økonomisk.
Da der er store udgifter forbundet med at spille Futures, er det en af årsagerne til ITFs initiativ til “ITF Transition Tour”, som berøres herunder.
Haggerty finder det vigtigt, at college spillere har muligheder for at repræsentere deres lande og deltage i nationale turneringer, men han erkender, at der er udfordringer med at få det til at stemme med tidsplanen for Davis Cup og hensynet til universiteternes planlægning.
Tennisavisen har tidligere omtalt årsagerne til, at flere college spillere ikke er til rådighed i Davis Cup opgøret mod Norge, hvilket primært var begrundet i hensynet til fraværsdage fra undervisningen.
Derfor blev Haggerty spurgt, om han kunne genkende forskellen i Dansk og Amerikansk kultur, hvor det i Danmark er elevernes eget ansvar, mens man i Amerika er mere restriktiv og ikke accepterer fravær i samme omfang.
I svaret påpeger Haggerty, der selv som ung var på universitet på et tennis scolarship, at et scolarship for skolen er en investering, og derfor ønsker skolen at sikre sig, at atleter med scolarship gennemfører og opnår en god uddannelse.
Han tilføjer, at det samme gælder på High School, og derfor har det heller ikke været muligt for ham selv privat at tage på familie-ferie ved at tage hans egne børn ud af skolen en uge.
I Tennisavisens artikel om afbud fra college spillerne blev omtalt et svar fra DTF, der oplyste at en taskforce under ITF arbejdede på at gøre Davis Cup mere attraktivt, og at en af muligheder kunne være at indgå en aftale med NCAA om at frigive spillere til Davis Cup.
Da NCAA repræsenterer næsten 30 forskellige sportsgrene er det en udfordring, hvis der skal laves særlige aftaler for tennis, men Haggerty anfører at ITF kan advokere over for spillernes universiteter og coaches for at være opmærksomme på dette.
I den forbindelse omtalte han nogle Zone-grupper i Asien, hvor de selv kan vælge datoer for de lokale opgør, så spillerne kan være til rådighed, hvorimod spilletiderne i World Group er fastsat i forvejen.
Haggerty ved ikke, om problemet kan løses, og han påpeger desuden, at der kan være sammenfald med “key-season” for NCAA.
På spørgsmålet om Haggerty personlig støtter den politik, at atleter med scolarship bør undgå fravær, anførte han at universiteterne investerer 50.000 dollars, og derfor ønsker de at varetage skolens interesser frem for, hvad ITF eller forældrene måtte ønske, hvorimod elever kan stå mere frit, hvis de ikke har et scolarship.
Da universiteterne både ønsker, at eleverne klarer sig godt både sportsligt og uddannelses-mæssigt, vil det være en kombination.
Thomas Kønigsfeldt gjorde opmærksom på, at der er forskelle mellem universiteterne, og han fortalte, at hans søn Christoffer tidligere fik lov til at spille Davis Cup.
Flere får mulighed for at leve af at være professionel
ITF har varslet nogle ændringer i deres turnerings-struktur, hvor begreber som “Truly professional player group” og “ITF Transition Tour” indgår.
Formålet med ændringerne er bl.a. at begrænse antallet af professionelle spillere hos begge køn til omkring 750 spillere, som konkurrerer i WTA, ATP, Challenger og nogle ITF Circuits turneringer.
Derunder afvikles en separat “ITF Transistion Tour” for de øvrige ca. 14.000 spillere, der i øjeblikket spiller professionel tennis, og hvoraf halvdelen ikke har nogen rangering.
Spillerne i den førstnævnte gruppe må ikke deltage i Transition Tour’en, og derved sikres en mere niveau-baseret konkurrence, hvor man undgår at eksempelvis no. 500 på ranglisten møder no. 4.000, hvilket ikke er nogen god konkurrence for nogen af dem.
Transition Tour’en vil desuden gøre det nemmere for talentfulde juniorer at komme hurtigere igennem, da de spiller i en gruppe med mere ensartet rangering og niveau.
Juniorerne vil fortsat spille separat som hidtil, men Transition Tour vil også omfatte 16-17 årige, som har formatet til at blive professionelle, og de vil ifølge David Haggerty få en nemmere vej, når Transition Tour gennemføres i 2019.
Samtidig forventes at de 750 i den professionelle gruppe har bedre basis for at kunne leve af at spille tennis.
Haggerty vurderer at spillere med en rangering højst til no. 350 kan leve af at spille professionel tennis, og dette antal forventes at blive forøget med den nye struktur, hvor målet er at skabe grundlag for, at dette vil være muligt for spillere i top 750 ved at forhøje præmie-pengene i de professionelle turneringer, hvor der vil være færre spillere til at deles om præmierne.
Derfor vurderer Haggerty, at også spillere, der taber i indledende runder vil være i stand til at klare sig økonomisk.
Transition Tour vil svare nogenlunde til $15.000 turneringerne i dag, bortset fra at spillerne fra den professionelle gruppe ikke kan deltage.
Hvis spillere ikke er i stand til at bevare deres rangering blandt de 750 bedste, vil de automatisk blive henvist til at deltage i Transition Tour, hvorfra de bedste opnår rangering til at deltage i de professionelle turneringer, hvorved der kan blive en gruppe “elevator-spillere”, der – ligesom i foldbold – nogle gange rykker op og andre gange rykker ned.
Detaljerne omkring op- og nedrykning behandles i en arbejdsgruppe, hvor både ATP og WTA er repræsenteret.
Haggerty bekræftede, at juniorturneringerne fortsat vil bestå af forskellige niveauer, men Grade 4 og 5 vil formentlig blive slået sammen, da forskellen ikke er særlig stor.
Han nævnte også, at det tilstræbes at skabe flere turneringer i regioner, hvor der i forvejen er meget få turneringer, så flere kan få mulighed for at komme igennem både via juniorturneringer og Transition Tour, hvilket meget vel kunne betyde, at der kunne blive tale om flere turneringer i Danmark.
Thomas Kønigsfeldt supplerede med, at den nye struktur kan give muligheder for kommende danske spillere, som er i stand til at opnå en rangering blandt de 750, og han nævnte som eksempel Karen Barritza, der befinder sig omkring top 400.
Ved Transition Tour benyttes ITF rangliste
Resultaterne i Transition Tour udløser ikke point til hverken WTA eller ATP ranglisten, men vil indgå i en særskilt ITF rangliste, der bliver afgørende for, hvordan man kan spille sig op i de professionelle turneringer, hvor der spilles om point til WTA og ATP.
På spørgsmålet om Universal Tennis Rating (UTR) vil indgå på nogen måde, svarede Haggerty at UTR er et separat system hos et andet selskab. ITF vil finde en verdensomspændende måde at rangere spillerne på, og han nævnte IPIN som et eksempel, og der er også andre muligheder, og UTR vil ikke indgå i dette nu.
Det fremgår af de fremlagte planer, at de enkelte turneringer har 24 spillere i kvalifikationen og 32 i hovedturneringen, og alle kampe afvikles over 7 dage.
Haggerty bekræftede, at det betyder at risikoen for sammenfald med kvalifikationen i næste uges turnering ikke vil forekomme.
Han tilføjede, at man kan vinde en turnering og derefter stadig kan nå at deltage i kvalifikationen i den næste, og der åbnes desuden mulighed for, at vinderen af en turnering kan opnå en form for wildcard i næste turnering.
The ITF Board of Directors has approved a major restructuring of professional tennis at its entry level: https://t.co/G9YYugdjO1 pic.twitter.com/H0Ow2Bo2B2
— ITF Pro Circuit (@ITFprocircuit) 30. marts 2017
Livestream fra flere turneringer
Tennisavisen spurgte, om der er planer om, at flere ITF turneringer fremover kan følges på livestream.
Haggerty svarede, at der i gennemsnit livestreames fra omkring 5 turneringer om ugen, hvilket ITF gerne vil udvide, og målet er at livestreame fra alle turneringer.
Thomas Kønigsfeldt omtalte et initiativ til at sikre, at der bliver informeret bedre om, hvilke turneringer, der kan følges på livestream.
Fokus på både Doping og Matchfixing
Haggerty blev spurgt, om doping primært var et problem for topspillerne og dermed WTA og ATP mere end for ITF, hvortil han svarede, at det er et generelt problem i tennis, og derfor samarbejder ITF med Grand Slam arrangørerne, ATP og WTA om at bekæmpe både doping og matchfixing, da integritet er en af ITFs kerneværdier, og derfor ønsker ITF ikke at acceptere hverken doping eller matchfixing.
Han bekræftede, at der gennemføres dopingtests i forbindelse med Futures turneringer.
Dog foretages normalt ikke dopingtest af juniorer, idet resultaterne ikke er pålidelige, inden de er fuldt udviklet omkring 19 år.
På spørgsmålet om, hvor stort omfanget af matchfixing er, svarede Haggerty, at der for alle kategorier af tennis har været mindre end 150 “alerts”, som er udtryk for usædvanlige spilmønstre, hvilket ikke nødvendigvis altid er ensbetydende med matchfixing.
Han fortalte, at andelen i Pro Circuit turneringer var 0,02 procent, hvilket er det samme som ved Grand Slam og Challenger turneringer.
I Pro Circuit er der tale om ca. 96.000 kampe om året, mens det i de øvrige kategorier tilsammen drejer sig om ca. 20.000 kampe.
David Haggerty Præsident 2015-2019
Da David Haggerty blev valgt som Præsident for ITF, var det for perioden 2015-2019, hvor Thomas Køningsfeldt er blandt bestyrelsens medlemmer.
Forinden var han 2013-2014 President for USTA (United States Tennis Association).
På http://www.itftennis.com/news/215109.aspx findes en oversigt med alle “Vice Presidents” og “Board members”, og desuden nedenstående interview efter tiltrædelsen.
