Efter et par 1. runde exits er Julia Boserup tilbage på sejrs-sporet og i semifinalen efter 3 sejre i $25.000 turnering i Californien
Dansk-amerikanske Julia Boserup, der er no. 185 på WTA-ranglisten, indledte året med 2 sejre i kvalifikationen til Australian Open, hvor hun derefter tabte 6-4, 3-6, 2-6 i kvalfinalen til no. 114 Anastasija Sevastova (LAT), som efterfølgende tabte 3-6, 3-6 til Ana Ivanovic (SRB), og efterfølgende er hun avanceret til no. 95, bl.a. efter at hun nåede kvartfinalen i Taiwan, hvor hun tabte 5-7, 2-6 til vinderen af turneringen, Venus Williams (USA).
Julia Boserup har efterfølgende deltaget i en $50.000 i Maui på Hawai, hvor hun i 1. runde tabte 2-6, 0-6 til Raveena Kingsley (USA), som sidste år stadig var junior og bl.a. var i kvartfinalen ved Australian Open og i semifinalen ved Indian Wells.
Ugen efter blev det til et nyt nederlag i 1. runde, hvor Julia tabte 3-6, 2-6 til Jamie Loeb (USA), der efterfølgende også vandt over 5. seedede Lauren Davis (USA), inden hun i kvartfinalen blev stoppet af Irina Falconi (USA), der er no. 78 på den seneste rangliste.
Jamie Loeb vandt et par uger senere finalen ved $25.000 turneringen i Surprize, hvor hun leverede en “surprise” med sejr 3-6, 6-1, 6-3 over stortalentet CiCi Bellis (USA).
I denne uge er Julia Boserup dog tilbage på sejrs-sporet i $25.000 turneringen Morgan Run Women’s Open i Rancho Santa Fe, Californien, hvor hun har kvalificeret sig til semifinalen.
Her vil hun stå overfor en af de større udfordringer, idet modstanderen bliver den 1. seedede kineser Shuai Zhang, der er no. 67.
I 1. runde vandt Julia over (263) Danielle Lao (USA) 6-4, 6-1, og i 1/8-finalen blev det til en yderst kneben sejr 3-6, 6-3, 7-6(5) over 18-årige Hanna Chang (USA), som havde wildcard og i 1. runde besejrede (209) Grace Min (USA).
I fredagens kvartfinale mod (277) Chloe Paquet (FRA) var Julia bedst til at udnytte sine break-muligheder, idet hun 2 gange brød modstanderens serv i 3 forsøg, mens hun selv afværgede begge franskmandens break-muligheder.
I 2. sæt indledte Julia med at bryde modstanderen efter et meget langt parti, hvorefter hun selv blev brudt blankt, men straks efter bragte Julia sig igen front med et nyt break.
Julia holdt serv til 4-2, selvom hun var nede 15-40.
Franskmanden fik brudt tilbage til 4-4, og hun kom derefter foran 40-15 i egen serv, men det lykkedes alligevel Julia at bryde serv endnu en gang, hvorefter hun i et jævnbyrdigt sidste parti lukkede kampen 6-2, 6-4.
Tennisavisen har modtaget informationer om, at det var en god kamp, hvor Julia kæmpede godt hele vejen.
Det blev endvidere oplyst, at Patrick Frandji ikke mere er medrejsende coach for Julia.
Shuai Zhang, som Julia møder i semifinalen, vandt i sin kvartfinale 6-2, 6-3 over (335) Indy De Vroome (NED).
I den modsatte halvdel af lodtrækningen har førnævnte CiCi Bellis netop tabte i kvartfinalen 3-6, 4-6 til Vania King (USA), som efter nederlaget 1-6, 0-6 til Serena Williams i 2. runde ved US Open 2014 var ude af spillet et års tid, og derfor er hendes daværende rangering som no. 80 nu no. 226.
Vania Kings modstander i semifinalen bliver vinderen af (232) Asia Muhammad (USA) og (370) Raveena Kingsley (USA), der som nævnt herover vandt over Julia på Hawai.
I skrivende stund er stillingen 1-1 i sæt.